onsdag den 22. august 2012

Jordbærtærte m. pistaciemasse & vaniljecreme




Bage den her jordbærtærte for et stykke tid siden, har bare ikke haft tid til at sætte den på bloggen, men det fortjener den da den vare vildt lækker. Opskriften er fra flere forskellige opskrifter, pistaciemassen er fra claus meyer og hold op den er lækker, den skal ihvert fald prøves i andre sammenhæng/opskrifter.
Opskriften som jeg lavede den kommer her.

Opskrift på jordbærtærte m. pistaciemasse og vaniljecreme, 1 stk. stor tærte, på ca 24 dia.:
  • Tærtebund
  • 150 g mel
  • 100 g koldt smør i terninger
  • 50 g flormelis
  • 1 æg
  • Pistaciemasse
  • 170 g lyst rørsukker
  • 160 g blødt smør
  • kornene af en ½ vaniljestang
  • 110 g mandelmel
  • 50 g usaltede pistaciekerner
  • 2 mellemstore æg
  • 7 g hvedemel
  • Vaniljecreme
  • 1 æg, pastiuseret
  • 15 g maizena
  • kornene af en 1/4 vaniljestang
  • 2½ dl sødmælk
  • 37 g rørsukker
  • 1 dl piskefløde
  • Desuden
  • 100 g god mørk chokolade
  • 400-500 g friske jordbær
  • Ribsgelé
  • pistaciekerner til pynt

Tærtebunden: Smuldr smørret i melet, sigt flormelis i og tilsæt ægget. Ælt det hele hurtigt sammen og form til en kugle og pak ind i folie, stil mørdejen køligt i ca. 30 minutter før brug.


Pistaciemassen: Tænd ovnen for 190 grader varmluft. Kog og smut mandlerne og dup dem tørre, blend dem i en foodprocesser, til helt fint mandelmel.
Bland sukker, vaniljekorn og smør sammen i en røreskål med piskeris. Tilsæt mandelmel.
Blend nu pistaciekernerne i en blender til en fin masse og bland dem i smørblandingen.
Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt imellem æggene, sigt hvedemelet i. Rør rundt til det hele er en ensartet masse.

Tag nu tærtedejen ud af køleskabet og smør en tærteform. Form tærten ned i formen, pænt rundt i kanterne.
Prik bunden med en gaffel flere steder. Kom pistaciemassen henover tærtedejen i formen, jævn overfladen pænt ud.
Bag tærten midt i ovnen i ca. 45 minutter. Fyldet skal være hævet en smule op på midten og mørdejskanten skal være gylden. Tag tærten ud og lad den køle helt af i formen på en bagerist.

Vaniljecremen: Pisk æg og maizena sammen i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og rørsukker.
Kog det hele op i ca. 1 minut under omrøring. Når cremen har fået en fast konsistens, tages den af varmen. Stil den til afkøling.
Pisk fløden til skum og vend den i den kolde creme.

Opbygning af tærten: Smelt chokoladen og smør den ud over den bagte ¨kolde pistaciemasse.
Vaniljecremen kommes ovenpå.
De rensede og halverde jordbær kommes pænt på tærten ( jordbær må ikke være våde, men helt tørre)
begynde ude fra kanten og byd dig indad, f.eks. start med de størreste jordbær først og så de mindre inde ved midten.
Kom ribsgelén i en lille kasserolle, lad den smelte langsomt. Pensl jordbærene med den smeltede gelé, kom ikke bare på tærten, men kun jordbærene. Hvis gelé begynder at sætte sig igen, varmes den bare lidt op igen.
Hak pistaciekernerne mellemgroft og pynt tærten, det ser så indbydende ud :)
Tærten holder sig 1-2 døgn på køl.

fredag den 17. august 2012

Frokoststykker




Er fan af at lave gode og sunde frokostbrød, så prøver hele tiden at lave nye forskellige slags. Denne her opskrift er faktisk også vældig god, dejlig smag af rug og saftig brød, super gode til en salat sandwich med kalkun eller noget.

Opskrift på frokoststykker, 8 store stykker:
  • 50 g gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 2½ tsk salt
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk maltsirup
  • 200 g rugmel
  • 80 g hvedeklid
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 250 g hvedemel
  • æg til pensling
  • speltflager/ havregryn til pynt
Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt kærnemælk, salt, olie og maltsirup og rør til det hele er opløst.
Rør hvedeklid, rugmel og fuldkornshvedemel i og tilsidst hvedemelet, ælt dejen godt.
Lad dejen hæve ca. 1½ time ved stuetemperatur.
Drys mel på bordet og vend dejen ud på bordet og rul dejen ud til en 2,5 cm tyk rektangel, omkredsen på min var ca. 30 cm x 20 cm. Skær dejen en gang igennem på langs og så 4 gange på tværs, så der ialt bliver 8 stykker. Flyt stykkerne over på bagepapir og lad dem hæve 45 minutter under et viskestykke.
Stykkerne kan pensles med æg og drysses med frø eller noget.
Bages i en 225 grader varm ovn i ca. 20 minutter, til de er gyldne.

torsdag den 16. august 2012

Trøffellagkage



Virkelig lækker trøffellagkage med dejlig creme i, og den er ret nem at lave. Har fundet opskriften i "byens bedste brød og kager af Rikke Gryberg" der er vildt mange gode opskrifter i denne bog. Jeg ændrede en smule i opskriften, som den ikke blev ringere af :)

Opskrift på trøffellagkage til 5 pers. rund form på 20 cm i dia:
  • 75 g smør
  • 100 g brun farin
  • 1 æg
  • 100 g mel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 25 g kakao
  • 50 g finthakket mørk chokolade 60 %
  • 50 g appelsinmarmelade
  • 1 dl kærnemælk
  • Fyld:
  • ½ brev dr.oetker vanilje kagecreme
  • 1,25  dl mælk
  • Trøffel til overtræk:
  • 1 dl piskefløde
  • 100 g mælkechokolade
  • Pynt:
  • 75 g hakkede hasselnødder
Trøffel: Start med at lave trøffelcremen. Kog fløden op og hak chokoladen og kom den i fløden og rør rundt til chokoladen er smeltet. Stil trøffelmassen til afkøling i fryseren i 1 time.

Kagen: Rør smør og brun farin sammen i en skål og tilsæt ægget. Sigt mel, vanilje, natron, bagepulver og kakao i smørblandingen under omrøring. Kom derefter chokolade og appelsinmarmelade i. Tilsæt tilsidst kærnemælken lidt ad gangen. Kom dejen i en smurt form.
Bag kagen ved 190 grader i 60 minutter. Tag kagen ud og lad den køle af. Flæk den i 2 bunde.

Opbygning af kagen: Pisk Dr. Oetker vaniljemousse med mælken og fordel cremen på den nederste bund. Læg den anden bund ovenpå.
Pisk trøflen ganske let. Fordel trøflen uden på lagkagen og pynt tilsidst med finthakkede ristede hasselnødder.
Opbevare på køl.

mandag den 13. august 2012

Pizzasnegle


Det er smadder nemt at lave pizzasnegle og så er de rigtig gode til madpakken, jeg lavede dem bare med tomatsauce, skinke og ost.

Opskrift på pizzasnegle ca. 18 stk.
  • 35 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olie
  • 150 g durummel
  • 200 g hvedemel
  • Fyld:
  • ½ dåse pizzasauce
  • ½ pose revet ost
  • 1 pk skinkestrimler
  • 2 tsk oregano
Rør gæren ud med det lunkne vand og tilsæt salt og olie. Rør durummelet i og derefter hvedemelet og ælt det hele godt sammen til en smidig og glat dej, ælt gerne i ca. 10 minutter.
Lad dejen hæve med et rent viskestykke over i ca 1 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul dejen ud til en stor rektangel, smør med pizzasauce, drys med revet ost og skinkestrimler, kom et drys oregano på.
Rul forsigtigt sammen på den lange led og skær pizzasneglene ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i ca. 45 minutter.
Bages i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter, til de er gyldne.
Tip: Kan med fordel fryses ned.

søndag den 12. august 2012

Svensk pølseret


Svensk pølseret er vel egentlig en klassisker som de fleste kender, det smager super skønt og så er det også rigtig nemt at lave. Jeg syntes godt man kan spise noget groft brød til, ellers kræver retten ikke rigtig noget tilbehør.
Opskriften er fra Irma, krydderiet nr. 2 maj 2012.

Opskrift på svensk pølseret til 2 pers:
  • ½ kg kartofler
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • olie
  • ½ tsk paprika
  • 1/4 rød chili, uden kerner, fintsnittet
  • 2 spsk koncentret tomatpuré
  • 100 g gode pølse, brune
  • 2 dl mælk
  • 3/4 dl piskefløde
  • 1 spsk æblecidereddike
  • salt og peber
  • purløg
Skral kartoflerne og kog dem møre og lad dem køle af, skær dem i passende tern. Hak løg og hvidløg og svits det i lidt olie i en gryde, indtil de er gyldne. Tilsæt paprika, snittet chili, koncenteret tomatpuré og svits et øjeblik.
Kom mælk og fløde i gryden og rør det med rundt. Komkartoflerne i saucen og lad retten simre i 5 minutter. Skær pølserne i skiver og steg dem sprøde på en pande i lidt olie. Kom de stegte pølser i gryderetten og kog forsigtigt igennem. Tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis saucen er blevet for tyk.
Smag til med æblecidereddike, salt og peber. Drys med puløg inden servering.

mandag den 6. august 2012

Chokoladeroulade med hindbær og yoghurtcreme




Lavede denne lækre roulade idag, den var rigrtig nem at lave og smagte super godt og friskt. Opskriften er fra Irma, krydderiet nr. 2 maj 2012.

Opskrift på chokoladeroulade m. hindbær og yoghurtcreme, ca 10 skiver:
  • 3 store æg
  • 2 dl sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl kartoffelmel
  • ½ tsk bagepulver
  • 4 spsk kakaopulver
  • 1 dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 dl piskefløde
  • 125 g friske hindbær
Sæt ovnen på 200 grader. Pisk sukker, æg og vaniljesukker grundigt sammen i en skål, til det er luftigt og lyst. Vend kartoffelmel med bagepulver og kakaopulver og bland i det i æggemassen.
Beklæd en bageplade/ bagepande med bagepapir og smør dejen jævnt ud på pladen. Sæt pladen i bunden af ovnen og bag dejen i 10 minutter. Tag den ud og læg et stykke bagepapir på toppen. Lad den køle af.
Kom i mellemtiden græsk yoghurt og fløde i en skål og pisk det til skum og vend hindbærene i skummet.
Tag det øverste stykke bagepapir af og drys kagen med lidt flormelis eller sukker, læg papiret på igen og vend kagen forsigtigt, så den bagte side nu ligger nedad på bordet.
Smør fyldet på kagen og rul sammen fra den lange led.
Nu kan kagen skæres i passende skiver, kagen skal opbevares i køleskab.

fredag den 3. august 2012

Marshmallow cookies







Bagte de her super lækre marshmallow cookies, rigtig god kombination, med de lidt seje marshmallow i den sprøde cookie dej, mums... prøv dem. Bare bag dine yndlings cookies eller brug min opskrift herunder og kom så marshmallow i , du bliver ikke skuffet.

Opskrift på marshmallow cookies 14 stk:
  • 125 g blødt smør
  • 75 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 1 stort æg
  • 1 lille knips salt
  • ½ tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 250 g hvedemel
  • 80 g mørk chokolade
  • 35 g marshmallow
Pisk smøret luftigt sammen med sukker og brun farin, tilsæt ægget og pisk grundigt. Pisk salt, vaniljesukker, bagepulver og mel i. Hak chokoladen groft og vend det i, vend tilsidst marshmallowen i ( har du ikke mini marshmallows, så klip de store i stykker med en saks.)
Form ca. 14 cookies på en bageplade med bagepapir og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca 15 minutter, til de er gyldne. de vil stadigvæk være bløde når du tager dem ud, men de bliver sprøde af at ligge og køle af.
Tip: De efterfølgende dage hvor der spises af cookiesene, kan man lige give dem lidt varme i ovnen igen, så bliver de nemlig sprøde igen :)