mandag den 27. februar 2012

Kylling i peanutbuttersauce m. ris, bønnesalat & focaccia



Virkelig lækker gryderet, let og med et strejf af den sødelige peanutbutter samt den kryderede/stærke smag af cayennepeber og paprika. Retten er inspireret af valdemarsro, har bare ændret lidt i den.
Vi valgte denne skønne bønnesalat som tilbehør, da den gav et syrligt og frisk smag til den varme ret.
Bagte også et focacia, lækkeret og svampet. Opskrift på focaccia kan ses her.

Opskrift til 2-3 personer.
  • 450 g. kylling skåret i mundrette bider
  • 1 stort hakket løg
  • 2 spsk olienolie
  • 200 g champingnon i skiver
  • 120 g peanutbutter med crunch
  • 3 dl. koldt vand
  • 7 spsk koncentret tomatpuré
  • 4 dl kogende vand
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk røget paprika
  • 3 laubærblade
  • maldon salt og friskkværnet sort peber
Svits de hakkede løg i olien, til de er gennemsigtige. Kom kødet i og brun det ved middel varme, så tilsættes champingnonerne, svits dem flotte brune.
Rør peanutbutteren ud i det kolde vand og hæl det over kødet. Straks derefter opløses tomatpurén i det varme vand og kommes også op i gryden. Tilsæt nu alle de andre ingredienser. Rør godt rundt og lad gerne retten simre under låg i ca. ½-1 time. Rør i det engang imellem. Tag laubærbladene op.

Severe med ris, kartoffelmos eller frisk salat og brød.
Alternartiv: Oksekød, svinemørbrad er også oplagt at bruge til denne ret.


Opskrift på bønnesalaten til 2-3 personer.
  • 150 g grønne bønner
  • 1 lille rødløg
  • 1 pk bacon i skiver
  •  Dressingen:
  • 3 spsk olivenolie
  • 3 spsk balsamico hvid
  • 1 tsk sennep stærk
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk aromat
  • maldon salt og peber
  • ½ tsk sukker
Giv bønnerne et hurtigt opkog, må endelig ikke blive bløde, de skal stadigvæk være sprøde.
Skær baconen ud i stykker og steg dem gyldne og sprøde. Hak løget.
Bland ingredienserne til dressingen, bland det over bønnerne med løgene.
Tilsæt baconen inden servering.

1 kommentar: