søndag den 22. april 2012

Hel kylling m. rosmarin og citron, samt sammersalat, tzatziki & rösti




Fik lyst til sommerlig mad og det var lige præcis hvad den ret var. Jeg lavede kyllingen i oven, men elsker virkelig hel kylling på weber grill, hmm. det må jeg vist snart lave.
Jeg servere tzatziki med dild, sommersalt med jordbær og rösti kartofler til den hele kylling marineret i citron og rosmarin og det hele gik virkelig godt sammen :)

Opskrift på hel kylling med rosmarin og citron, til 2-3 personer:
  • hel kylling, vores vejede 1500 g.
  • 1 øko. citron
  • frisk rosmarin
  • rapsolie til pensling
  • salt
  • groftkværnet peber
Rens kyllingen og skyl den godt under koldt vand, dup den tør med køkkenrulle. Pensl den med olie og gnid den med salt, drys med peber. Klem citron ud over kyllingen og gnid nogle rosmarin nåle ud over den. Kom citronen ind i kyllingen og luk med en kødnål.
Der stod på kyllingen at den skulle have 70 minutter for hver kg kød, så den fik 1½ time, det var lige passende.

Rösti kartofler:

Opskrift til 2 personer:
  • 5-6 alm. kartofler
  • 1 håndfuld revet ost
  • 1 æg
  • 1 lille løg skåret i små tern
  • 2 spsk raps olie
  • 2 tsk salt
  • ½ tsk peber
Skral kartoflerne og riv dem groft på et rivejern, de må ikke ligge for længe, da de ellers bliver brune.
Kom alle de overnævnte ingredienser i og bland det godt, form nu röstï'ene i hænderne, så de bliver runde og halvflade, jeg fik 6 stk. ud af denne portion. 
Læg dem på bagepair og bag dem ved 190 grader varmluft i ca. 35 min.



Sommer salat

Opskrift til 2 personer:
  • ½ bakke jordbær ca 7 stk. i halve elelr kvarte
  • ananas i små stykker
  • 1 stor håndfuld blandet salat m. rucola
  • 5 stk. radiser i skiver
  • fetaost
  • 2 spsk pinjekerner, ristet på en tør pande
  • Marinade:
  • 3 spsk balsamico, eller hvidvins eddike
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk honning, flydende
  • maldon salt
  • knips peber
Skær salten og bland marinaden og overhæld salaten inden servering.


Tzatziki m. dild
Opskrift til 2 personer:
  • ½ agurk
  • 2 dl. græsk yogurt
  • 1½ fed hvidløg
  • 1 spsk saft fra en citron
  • 1½ spsk dild, frisk
Riv agurken på et rivejern på den grove side. Klem saften ud mellem hænderne.
Bland nu agurk, græsk yogurt, hvidløg, citron og dild sammen.
Det er den hurtige måde at lave en god tzatziki på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar