søndag den 26. februar 2012

Fastelavnsboller med forskelligt slags fyld



Umh perfekte fastelavnsboller og bedre end bagerens :) En lidt forsinket opskrift kommer her, da det er en uge siden det var fastelavn, men de smagte simpelthen så godt at de fortjener at komme med på bloggen.
Lavede 2 forskellige slags fyld, den ene fyld var remonce med nougat og den anden var vaniljecreme.

Opskrift på 16-18 stk.
  • 2,5 dl. sødmælk
  • 1 dl. fløde
  • 40 g. gær
  • 1 æg
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • ca. 500 g hvedemel
  • 160 g. blødt smør
Dejen: Lun mælken og fløden til 37 grader. Opløs gæren i en anden skål sammen med den flydende honning. Hæld nu mælkeblandningen sammen med den opløste gær. Tilsæt nu æg, kardemomme, salt og blødt smør.
Tilsæt melet lidt efter lidt. Dejen skal være glat og smidig og en smule fedtet.
Dæk dejen til i en skål og lad den hæve i 1 times tid
I mellemtiden forberedes cremerne.

Del dejen i 2 og rul dem ud til firkanter på et meldrysset bord og skær hver firkant til 9 stk. firkanter på ca. 10x 10 cm. og ca. ½ tykkelse.
Kom cremerne midt på firkanterne og luk hvert hjørne så alle 4 hjørner rammer hinanden på midten og luk dem godt så cremen helst ikke løber ud under bagningen. Dæk bollerne til og lad dem hæve yderligere ½ til 1 time. Pensl med æg og sæt dem midt i en varm ovn på 225 grader (uden varmluft) ca 12 min. til de er flotte gyldne. Afkøl dem og smør med glasur.


Remonce til 9 stk. fastelavnsboller:
  • 100 g marcipan
  • 75 g sukker
  • 75 g blødt smør
Det hele piskes grundigt sammen.




Vaniljecreme til 9 stk. fastelavnsboller:
  • 1,25 dl sødmælk
  • 1½ æggeblomme pastiuseret
  • 37,5 g sukker
  • 10 g majsstivelse
  • ½ vaniljestang og kornene
Kog mælken op og skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og kom det hele ned i mælken.
Pisk æggeblommer og sukker hvide og stive, vend majsstivelsen i.
Hæld den kogende mælk ned i æggemassen og kom det hele tilbage i gryden. Kog op under omrøring til cremen bliver tyk og cremet. Lad den køle af inden brug.




Umh de færdige fastelavnsboller

søndag den 12. februar 2012

Rugbrød uden surdej


Meget lækkert hejmmebagt rugbrød, som ikke er svært at lave og smager dejligt.

Opskrift på 1 stort rugbrød, 3 liters form.
  • 400 g. rugmel
  • 400 g fuldkornsmel
  • ca. 100 g hvedemel
  • 2 spsk sirup
  • 15 g salt
  • 50 g hørfrø
  • 75 g solsikkekerner
  • 25 g gær
  • ½ liter kærnemælk
  • 1/4 ltr. hvidtøl
Lun kærnemælken til 37 grader. Tilsæt hvidtøl og gær. Pisk med piskeris til gæren er helt opløst-
Tilsæt salt, sirup, kerner og melet. Ælt grundigt i 5 min
Dejen skal hvile i 45 min i skålen, lunt og tildækket.
Form dejen til et rugbrød og lig brødet i en smurt bageform ca 3 liter. Bank formen lidt ned i bordet, så er man sikker på at der ikke bliver tomme lufthuller og stik et par gange med en lang pind ned i brødet.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca 1½ time, til den når formens kant.
Varm ovnen til 285 grader, sæt brødet på nederste rille og skru straks ned på 170 grader og bag brødet i ca 1½ time.

Tip: Vil man have en blød skorpe, så skal brødet straks pakkes ind i husholdningsfilm. Eller vil man have en sprød skorpe så skal brødet stå og køle helt af på en rist inden det pakkes ind.

lørdag den 11. februar 2012

Clubsandwich og brød af ølandshvedemel


Vi har fået disse herlige clubsandwich til frokost i hjemmebagt ølandsmel brød, opskrift på brødene kan ses her.
Det eneste man skal bruge til clubsandwihen er:
  • stegt kyllinge filer
  • iceberg salat
  • agurk
  • tomat
  • karry dressing
  • stegt bacon skiver
  • ananas skåret i mindre stykker
Så skal den bare lægges sammen med de overstående ingredienser :)

Sandwichbrød af ølandshvedemel


Disse sandwichbrød er simpelthen for lækre, de er bløde og saftige samtidig med at der er bid i dem. Super lækkert sandwichbrød til frokost, jeg skulle bruge mine til en clubsandwich, det var bestemt ikke dårligt.
Jeg er stødt på mange forskellige opskrifter med ølandsmel og har ændret lidt i dem og har så fået dette lækre brød, som er lidt mørkere og uden kerner. Brødet har sådan en dejlig sødme, men det skulle ølandslandsmel jo også være kendt for at give brødet.
Så jeg skal ihvert fald prøve mig frem med flere spændende ølandsmel opskrifter :)

Opskrift på 6-8 stk.
  • 20 g. gær
  • 2½ dl. yoghurt naturel
  • 2½ dl lunt vand
  • 2 tsk salt
  • 350 g ølandshvedemel ( malet på stenkværn)
  • ca. 150 g. hvedemel
  • 50 g grahamsmel
Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt så yoghurt og salt. Rør nu ølandsmelet i lidt efter lidt, det skal røres meget grundigt, så tilsættes grahamsmelet og tilsidst hvedemelet. Det hele æltes grundigt.
Stilles til hævning et lunt sted i 2 timer.
Ælt dejen meget forsigtigt igennem og del den i 6 eller 8 pølser som trykkes let flade, ca 15 cm lange og  1,5 cm høje. Lad dem nu efterhæve på en bradeplade i ca. 1 time.
Drys brødene med en smule hvedemel, og sæt dem i en varm ovn, på miderste rille på 225 grader i ca. 15-20 min.

torsdag den 9. februar 2012

Biscotti med appelsin

Opskriften har jeg fundet på Dr.Oekter, de smager skønt med appelsin i. Lækre til kaffen.

Opskrift på ca. 22 stk.
  • 250 g. hvedemel
  • 250 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 æg str. M/L
  • 1 æggeblomme
  • 50 g hele smuttede mandler
  • 1 bæger Dr.Oetker appelsinskal 100 g.
  • 1 æggehvide
Bland sigtet hvedemel, sukker og vaniljesukker.
Lav en fordybning i midten og kom 2 hele æg samt en æggeblomme i. Rør det hele sammen, så det er godt blandet og tilsæt mandler samt hakket appelsinskal. Saml dejen.
Del dejen og tril 2 pølser på ca. 30 cm.
Læg dem på em bageplade med bagepapir med god afstand og tryk dem let flade. Pensl med æggehviden.
Bag kagerne midt i ovnen ved 175 grader i ca. 35 min.
Tag kagerne ud, afkøl og skær dem i skiver på skrå. Læg kagerne på bagepladen og bag dem igen i 10-15 min ved 150 grader.

onsdag den 8. februar 2012

Cookies m. chokolade og hasselnødder


Ja som der står øverst, så er de her de bedste cookies jeg nogen sinde har lavet og jeg har lavet en del efterhånden :) Opskriften har jeg fundet på denne skønne blog og jeg har allerede bagt dem et par gange, så syntes de fortjener at komme på bloggen. De er heller ikke fyldt med sukker de her cookies og det er jo et stort plus.

Opskrift på ca. 14 cookies.
  • 110 g. smør
  • 100 g. sukker
  • 50 g. brun farin
  • 1 æg
  • ½ tsk. bagepulver
  • 200 g hvedemel
  • 100 g. chokolade, hakket groft
  • 1 dl. hasselnødder, hakket groft.
Pisk smør men en elpisker indtil det er blødt og luftigt. Tilsæt sukker og brun farin og pisk igen, tilsæt så ægget og pisk grundigt. Tilsæt nu mel og bagepulver og oisk stadigvæk grundigt. Tilsidst vendes chokolade og nødder i dejen, uden at rører alt for meget.
Form nu dejen til kugler, som så trykkes lidt flade, afhængigt af hvor tykke man vil have dem. Der skal være lidt plads mellem hver kage, da de flyder en anelse ud.
Bag dem ved 180 grader i ca. 15 min. Hold godt øje med dem, for lige pludselig tager de altså hurtigt farve.
Lad dem afkøle på en rist, de bliver først sprøde når de er helt afkølet.
Cookies smager bedst til et glas koldt mælk :)

macarons, sikke en lækkerbisken :)


Nu var det på tide at prøve at bage disse meget omtalte og populære macarons.
De er faktsik meget nemme at lave og samtidig var jeg positiv overrasket over smagen, da mandlerne gør at de ikke bliver super søde, for man kan forstille sig at sukker, flormelis og æggehvide ville være en sød spise.
Jeg kom Dr.Oetker hindbær mousse i mine og det var virkelig lækkert.
Opskriften har jeg fra Dr.Oetker.

Opskrift på ca. 20-25 stk halve, 12 stk. hele macarons:
  • 100 g. mandler
  • 200 g. flormelis
  • 3 æggehvider
  • 50 g. sukker
  • evt. konditorfarve
  • evt. smagsaroma
Lad æggehviderne få stuetemperatur. Kog mandlerne og smut dem, dup dem tørre.
Blend mandler og flormelis i en foodprocesser, så mandlerne bliver helt findelte.
Pisk æggehviderne luftige, næsten stive, tilsæt sukker og pisk igen til æggehviderne er helt stive.
Vend mandelsukkeret i æggehviderne og slå samtidig lidt af luften ud af hviderne, indtil massen er ensartet.
Vend herefter de ønskede farver i makronmassen samt smagsaroma.

Kom makronmassen i en sprøjtepose med en 10 mm tylle. Sprøjt makronerne ud til små runde kager, ca. 4-6 cm. i diameter på en bageplade med bagepapir. Lad nu makronmassen tørre mindste i 20 min inden bagning, de vil flyde lidt ekstra ud.

Bag makronerne i 15- 20 min ved 160 grader varmluft. Lad makronerne køle af, inden de pilles af bagepapiret.

Jeg brugte dr. Oetker hindbærmousse til at ligge imellem kagerne. Opbevar makronerne i køleskab, når der er fyld i dem.


Umm en smotie og en macarons :)