søndag den 10. juni 2012

Dejlig søndagsbrunch



Er blevet vild med at lave sunde og velsmagende pandekager, de er gode som erstatning for f.eks. brød.
Jeg kommer det fyld på, som jeg nu lige lyster, det er jo kun fatasien som sætter grænser.
Men idag kom jeg skyr på sammen med ahornssirup, melon, blåbær, hasselnødder og frysetørret hindbær og det var virkelig en god sammensætning.
Hertil fik vi de skønneste brunch-æg med serranoskinke, tomat og basilikum, denne idé kommer fra Louises madblog, som iøvrigt også har rigtig mange andre lækkerier, så tag et kig.
Så det var skønt med en lille brunch, det er ikke noget vi gør så meget i, i hverdagene nemlig.

Opskrift på 2-4 store banan-pandekager ( til 2 pers.) :
  • 1 moden banan
  • 1 æg
  • ½ dl hvedemel
  • ½ dl havregryn
  • knips salt
  • knips kardemomme
Mos bananerne med en gaffel og pisk derefter æggene i et af gangen. Pisk havregyn, hvedemel, salt og kardemomme i, så det bliver en lind grød konsistens.
Kommes på en varm pande smurt med olie, i den ønskede størrelse, så skal de bare stege ca. 2-3 minutter på hver side.
Så er det bare med at komme det fyld på, som man lige har lyst til.


Opskrift på brunchæg m. serranoskinke, tomat og basilkum til 2 pers:
  • 4 æg
  • 2 skiver serranoskinke
  • 2 cocktailtomater
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • lidt mælk
  • havsalt
  • friskkværnet peber
Smør 2 små ovnfaste skåle. Læg 1 skive i serranoskinke i hver skål, hak tmaterne og basilikumen og læg det oven på skinken, krydr med salt og peber. Slå 2 æg ud i hver skål, og ca. 1 spsk mælk i hver skål, så æggene ikke bliver for tørre. Kog lidt vand og kom i et ildfast fad og kom de 2 skåle ned i fadet.
Stil fadet i ovnen i ca. 30 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Pas på med ikke at give dem for meget, da de så bliver for tørre. Drys evt. lidt peber og salt på, når æggene kommer ud af ovnen.

Æggene inden de kommer i ovnen

De færdige æg

4 kommentarer:

  1. MMM det ser jo som alt det andet - lækkert ud :)

    må jeg jo prøve :)

    SvarSlet
  2. He he tak, ja man bliver hurtigt fristet, kender det selv
    når jeg kigger div. madblogge igennem.

    SvarSlet
  3. Super sjov idé med de bagte æg - det skal da prøves en dag. Og vist da også lige sammen med de pandekager. Har aldrig smagt skyr men stødt på det mange gange og nu er det vist snart på tide, at smage det :-)

    SvarSlet
  4. Ja æggene smagte godt og mætter meget. Ja pandekagen kan jo sagtens bruges alene til en nem brunch og skyr smager fantatisk frisk på og så er det jo smadder sundt :)

    SvarSlet