søndag den 26. februar 2012

Fastelavnsboller med forskelligt slags fyld



Umh perfekte fastelavnsboller og bedre end bagerens :) En lidt forsinket opskrift kommer her, da det er en uge siden det var fastelavn, men de smagte simpelthen så godt at de fortjener at komme med på bloggen.
Lavede 2 forskellige slags fyld, den ene fyld var remonce med nougat og den anden var vaniljecreme.

Opskrift på 16-18 stk.
  • 2,5 dl. sødmælk
  • 1 dl. fløde
  • 40 g. gær
  • 1 æg
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • ca. 500 g hvedemel
  • 160 g. blødt smør
Dejen: Lun mælken og fløden til 37 grader. Opløs gæren i en anden skål sammen med den flydende honning. Hæld nu mælkeblandningen sammen med den opløste gær. Tilsæt nu æg, kardemomme, salt og blødt smør.
Tilsæt melet lidt efter lidt. Dejen skal være glat og smidig og en smule fedtet.
Dæk dejen til i en skål og lad den hæve i 1 times tid
I mellemtiden forberedes cremerne.

Del dejen i 2 og rul dem ud til firkanter på et meldrysset bord og skær hver firkant til 9 stk. firkanter på ca. 10x 10 cm. og ca. ½ tykkelse.
Kom cremerne midt på firkanterne og luk hvert hjørne så alle 4 hjørner rammer hinanden på midten og luk dem godt så cremen helst ikke løber ud under bagningen. Dæk bollerne til og lad dem hæve yderligere ½ til 1 time. Pensl med æg og sæt dem midt i en varm ovn på 225 grader (uden varmluft) ca 12 min. til de er flotte gyldne. Afkøl dem og smør med glasur.


Remonce til 9 stk. fastelavnsboller:
  • 100 g marcipan
  • 75 g sukker
  • 75 g blødt smør
Det hele piskes grundigt sammen.




Vaniljecreme til 9 stk. fastelavnsboller:
  • 1,25 dl sødmælk
  • 1½ æggeblomme pastiuseret
  • 37,5 g sukker
  • 10 g majsstivelse
  • ½ vaniljestang og kornene
Kog mælken op og skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og kom det hele ned i mælken.
Pisk æggeblommer og sukker hvide og stive, vend majsstivelsen i.
Hæld den kogende mælk ned i æggemassen og kom det hele tilbage i gryden. Kog op under omrøring til cremen bliver tyk og cremet. Lad den køle af inden brug.




Umh de færdige fastelavnsboller

1 kommentar: