Lavede denne super skønne ret den anden dag, har fået lidt inspiration over nettet på forskellige sider.
Ændrede på rødvinsaucen, da jeg plejer at lave den på en bestemt måde.
Jeg er vild med retten her, andebrysten er super lækker oven på kartoffelmosen, det går bare i hak sammen, og så sammen med de søde løg og gulerødder.
Det er ihvert fald en anden måde at få andebryst på :)
Opskrift på andebryst m. kartoffelmos, rødvinssauce, karameliserde løg & gulderødder.
(2 pers.)
- Andebryst og rødvinssauce.
- 2 andebryster
- 1 stort løg
- 2,5 dl god rødvin
- 5 dl andefond
- 1 spsk olie
- 2 spsk mel
- Salt og peber
- 1 tsk madkulør
Hæld rødvinen i og lad det stå og småkoge til det er halveret. Tilsæt fonden og lad den småkoge til det også er halveret, det tager ca. 30 minutter ialt.
Si løgene fra i en sigte, sørg for at presse væsken helt ud, der sidder meget smag. Hæld saucen tilbage i gryden.
Lav en jævning og jævn saucen til den ønskede tykkelse. Smag til med salt og peber, tilsæt lidt madkulør. Man kan også komme en lille smule fløde i, det giver en lækker cremet smag.
Andebrysterne gøres klar, rids skindet i tern med en skarp kniv. Gnid dem i salt og peber.
Kom lidt smør på en pande, steg andebrysterne med skindsiden nedad i ca. 10 minutter. Skru nu ned til middelvarme og vend andebrysterne og steg dem yderligere i 15 minutter.
Stegetiden er afhængig af størrelsen på andebrysterne.
Dæk dem ind i sølvpapir og lad dem hvile i ca. 5 minutter, inden de skæres ud.
- Karameliserede løg og gulderødder
- 2 løg
- 2 gulderødder
- 1 spsk olie
- 1 spsk sukker/honning
- 1 knips salt
- 1 tsk tørret timian
Kom olie på panden, svits løgene og tilsæt sukkert/honningen og timianen og steg dem gyldne. Smag til med en anelse salt. Tag dem af panden.
Gør det samme for gulerødderne og tag dem fra.
Anret nu hele molevitten som jeg har gjort eller på anden vis. Jeg har servert kartoffelmos til.
Hasselbagt kartoffel ville heller ikke være så ringe.
Det ser virkelig lækkert ud, det må prøves en dag!
SvarSletJeg har lige bagt makron muffins, super lækker opskrift du har :-)
Dejligt at høre, du kan lide min makron muffins opskrift :)
SvarSletJa den her opskrift, er også super lækker :) Meget nem at lave også