torsdag den 29. november 2012

Svinemørbrad i hvidvinssauce med tomater og champingnon




Man kan lave mange lækre retter med svinemørbrad og det er altid mørt og saftigt. Denne gang skulle det være noget i fad og hvorfor ikke med hvidvin og fløde, uhm lækker flødesauce det blev ud af det, dog blev den en anelse tynd, men så er det jo bare at komme lidt jævning i.
Retten har jeg selv sammensat og er godt tilfreds med resultatet, så det kommer her.

Svinemørbrad i hvidvinsauce med tomater og champingnon  (2-3 pers.)
  • 1 svinemørbrad, renset for sener og fedt
  • 1 pk bacon i strimler
  • 250 g champingnon, renset og skåret i skiver
  • 15 stk cherry tomater
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 dl hvdvin
  • 1½  dl fond af svinebouillion
  • 1½ dl fløde
  • 2 spsk persille hk.
  • Salt og peber
  • ½ tsk sukker
  • Herbes de Provence eller anden krydderi til pynt

Rens svinemørbraden for det væreste fedt og fjern sølvsenen. Rul baconen rundt om mørbraden og svits den på en hed pande i lidt smør på alle 4 sider, krydr med lidt salt og peber. Stil mørbraden til siden.
Hak løget og hvidløget og svits det på en pande i ca. 1 min. Kom champingnonerne på panden og svits ved hård varme i ca. 4 minutter. Tag blandingen fra og op i en skål imens du laver saucen.
I samme pande tilsættes nu hvidvinen og koger ca ind til det halve. Tilsæt bouillonvandet og lad det igen koge ca. ind til det halve. Så tilsættes fløden og smages til med salt og peber, lad den småkoge i ca. 3-4 minutter og tilsæt champingnon blandingen, tilsidst kommer du persillen i.
Det er her du skal jævne saucen hvis du syntes den er for tynd.

Læg mærbraden midt i et ildfast fad og kom champingnon blandingen rundt om mørbraden. Halvver tomaterne og læg dem pænt oven i saucen med den skårne flade opad.
Drys det hele med f.eks herbes de provence. Stil midt i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Brasede sesam kartofler (2-3 pers.)
  • ca. 5 store kartofler
  • smør
  • olie
  • salt og peber
  • 3 spsk sesamfrø
Rens og skral kartoflerne og skær dem i fine små firkanter og varm en pande op både med olie og smør, svits dem så de bliver flotte gyldne på alle sider. De vendes af og til, jeg gav mine ca. 25 min. Kom sesamfrø på 5 minutter før de er færdige og vend dem godt rundt blandt kartoflerne.
Servere med det samme.


1 kommentar:

  1. Hvor set dog lækkert ud! Uh, det tror jeg snart at jeg skal prøve at lave. Jeg synes nogle gange godt, at mørbrad faktisk kan blive lidt kedeligt, men dette ser virkelig lækkert ud :o)

    SvarSlet