Har lavet nogle super lækre muffins i dag, kombinationen af chokolade og lakrids er jeg vild med, og så passer vanilje moussen/frostingen bare rigtig godt til.
Fik også lige en hindbær/ brombær smoothie til, uhm ikke noget dumt valg.
Opskrift på 10 lakrids/chokolade muffin.
- 60 g smør
- 150 g sukker
- 1 æg
- 250 g hvedemel
- 50 g kakao
- 1 tsk natron
- ½ tsk bagepulver
- 1 vanilje sukker
- 2½ dl kærnemælk
- ½ dl. mælk
- knips salt
- 40 g hakket lakrids chokolade( brugte Toms ekstra, mørk lakrids chokolade)
- Desuden:
- 1 brev Dr. Oetker vanilje mousse
- 2,5 dl mælk
- Lidt lakrids pulver
Pisk smørret med sukkeret, så det bliver en ensartet masse, kom nu ægget i og pisk godt.
Bland melet med kakao, vanilje sukker, bagepulver, natron og salt. Kom skiftevis kærnemælk og mel blandingen i kagemassen, og til sidst mælken. Vend den hakkede chokolade i.
Hæld op i muffin forme. Sæt kagerne midt i ovnen i 17 minutter.
Tag dem ud på en rist og lad dem køle af.
Lav frostingen, den skal være kold. Kom massen i en sprøjtepose og kom på det på kagerne, slut af med at drysse lidt lakrids.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar