fredag den 13. juli 2012

Hjemmelavet maltsirup




Har idag lavet hjemmelavet maltsirup, ved at koge brun farin og en mørk øl.
Fandt inspiration hos Pop de Provence og det var virkelig nemt at lave.
Skærtoft mølle laver som bekendt en økologisk maltsirup og den koster 40 kr. for 500 g, så det er faktisk ikke så dyrt. Men nu havde jeg lyst til at prøve kræfter med at lave det selv.
Man behøver ikke at bruge en dyr øl, men gerne en med en fyldig maltsmag og den skal være mørk, ellers kan det jo ikke rigtig betale sig prismæssigt :)

Opskrift på ca. 300 g maltsirup:
  • 5 dl mørk øl
  • 3,5 dl brun farin
Rør øl og brun farin sammen og kom det i en gryde. Kog det ind til 1/4 af massen til det er ret tyktflydende. Mit kogte ca. i 45 minutter, pas på det ikke koger over. Når den er kold, skal den have konsistens ligesom alm. sirup.
Hæld massen over i et opbevarings glas og opbevare glasset på køl eller stuetemperatur.

2 kommentarer:

  1. Det må jeg vist også prøve- hvor er der mange skønne opskrifter på din side- de der rugklappere ser også rigtig gode ud nu,rigtig godt når der snart skal smøres madpakker igen :-) Håber du har nydt sommeren.
    Kh Sara

    SvarSlet
  2. Hejsa.
    Glæder mig til at prøve opskriften. Hvor lang tid vil du skyde på at det kan holde sig?

    SvarSlet