Vi elsker mexicansk mad herhjemme og laver det tit i weekenderne når det skal være lidt mere lækkert.
Vi prøvede at lave de her "Chrispy chicken bites spice mix" fra Santa Maria og de var virkelig lækre, både krydrede og sprøde. Det er egentlig bare posens indhold som skal blandes med lidt olie og tilsidst blandes med 500 g. rå kyllingefilet skåret i strimler og så bare i oven i 20 min. Virkelig lækkert i sådan en tortilla rulle med blandet salat, salsa, ost, gourgemole og cremefraice dip.. mums :)
lørdag den 17. marts 2012
fredag den 16. marts 2012
Porre/blomkåls-suppe m. bacon & persillepesto
Det er altid godt med en gang suppe som er fyldt med vitaminer, porre/blomkåls suppe var nemlig aftensmaden idag og smagte ganske lækkert og mætter rigtig godt.
Opskrift til 2-3 personer.
- ½ blomkålshovede
- 2 porre
- ca. 1 liter vand. ( afhængig af hvor tyk man ønsker den)
- ½ grønsagsbouillon
- 50 g philadelphia smøreost
- salt
Blend nu det hele sammen til en glat suppe, tilsæt evt. mere vand hvis den er for tyk.
Kom philadelphia osten i og blend igen til den er helt opløst i suppen og suppen er cremet, smag til med salt.
Til persille pestoen, køres persille, olivenolie og hvidløg i en mini foodprocessor, til den er flydende.
Pynt suppen med persille pestoen og stegt bacon terninger, servere evt. flute til også.
mandag den 12. marts 2012
Hjemmebagt knækbrød
Elsker de her knækbrød med masser af kerner, men det er nu heller ikke det sundeste knækbrød.
Opskrift på mange stk. eller ca. 3 bageplader.
- 1 dl havregryn
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl græskarkerner
- 3½ - 4 dl mel
- 2 dl vand
- 1 1/4 dl rapsolie
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk salt
Skal bages på miderste rille ved 200 grader i ca. 15-20 min. De skal være gyldne.
Jeg fik 3 bageplader ud af denne potion.

Chokolade croissanter
Disse chokolade crossianter blev virkelig gode, opskriften er fra Claus Mejer. Kan godt virke lidt svært mht. smøret, da det er meget vigtig for en croissant, at dejen/ smøret ligger i flager, se billedet herover.
Opskrift på 10 stk.
- 1,5 dl. koldt vand
- 1 dl. koldt mælk
- 1 æg
- 30 g. gær
- 500 g hvedemel
- 60 g sukker
- 8 g havsalt
- 250 g koldt smør ( til indrulning)
Læg smørret mellem 2 stykker bagepapir og bank det ud med en kagerulle til en firkant på ca. 15 x 15 cm. Undgå at arbejde for meget med smørret, da det så vil blive blødt. Læg smørret i køleskabet i ca. 15-30 min
Tag dejen ud af køleskabet og tryk den ud på et meldrysset bord, så den kommer til at måle ca. 25 x 25 cm. Læg smørret på midten af af dejen og fold alle 4 dejsider ind over smørret, så man har en lille firkant.
Smørret skal være helt dækket. Tryk forsigtigt dejen lidt fladere og sæt den så i køleskabet igen i ca. 30 min, til den er gennemkold.
Tag dejen ud og læg den på et meldrysset bord og rul forsigtigt dejen aflang, så den bliver ca. 1 cm høj. Fold de 2 ender ind mod hinanden, og fold 1 gang til, så man har 4 lag smør og sæt dejen i køleskabet i 30 min.
Gentag nu samme rulleprocedure en gang til og sæt dejen på køl 30 min. til den bliver gemmekold.
Rul den kolde dej til en aflang firkant på 60x15 cm, og skær den i 10 trekanter.
Hvis ønskes lægges lidt chokolade på hver bred ende. Rul dem sammen fra den brede ende, uden at trække for meget, da dejen ellers vil sprænge.
Sæt croissanterne på en badeplade med bagepapir og lad dem hæve til dobbelt størrelse ca 1-2 timer, læg dem ikke for tæt, da de bliver store.
Pensl croissanterne med sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i ca 15 min. Afkøl på en bagerist.
Tips: Man kan fryse de rå croissanter og tage dem op efterhånden som man ønsker at bage dem.
Sæt de frosne croissanter i køleskabet aftenen før de skal bages og lad dem tø op og samtigtig hæve stille og roligt natten over. Næste morgeb tages croissanterne ud på køkkenbordet hvor de skal stå 1 time og få stuetemperatur inden de bages som normalt.
Croissanterne kan holde sig i fryseren i maksimun 1 måned.
| Smørret der bliver lagt mellem 2 stykker bagepapir |
| Smørret ér lagt på dejen og alle 4 dejsider skal foldes henover, så smørret er helt dækket af dejen. |
| De 2 ender er foldet ind mod hinanden |
| Der er foldet 1 gang til, så der nu er 4 lag smør. Så skal den i køleskab i 30 min. Så skal den rulles aflangt ud og denne proces skal gentages 1 gang mere, inden den rulle ud og skæres i trekanter |
| Rullet aflangt ud og skåret i 10 trekanter. Den aflange ende måler 6 cm. |
| Se de mange fine lag i dejen, hvor smørret ligger indei |
| Så er de rullet og skal hæve |
søndag den 11. marts 2012
Lynstegt oksekød m. hvidkål & gulerod
Vi kan godt lide wok mad her hjemme, det er både nemt og billigt, samt smager skønt. Den her wokret har simpelthen en rigtig god rund smag af de gode ting der er i retten, så her kommer en opskrift.
Vi tog fladbrød til, ville gerne have lavet nogle små forårsruller eller noget, men det andet var fint.
Opskrift til 2 personer.
- 180 g hvidkål, fintsnittet
- 280 g. mager oksefilet i tynde strimler ( på tværs af fibrene)
- 1 stor gulerod, skåret i lange tynde stænger
- 1 løg, skåret i strimler
- 3 tsk frisk ingefær, fint hakket
- 2 fed hvidløg, fint hakket
- 1 lille chili, udhulet for kerner og finthakket
- 2 tsk sesamolie
- 135 g ægnudler ( vejet før kogning)
- 1½ spsk lyse sesamfrø, ristet
- Rapsolie til stegning
Sauce:
- 6 spsk soja
- 3 spsk worcestershiresauce
- 2½ spsk japansk riseddike
- 1½ spsk ketchup
- 1½ spsk fiskesauce
- 3 tsk brun farin
Skær kødet i tynde strimler og marinere det med halvdelen af den hakkede hvidløg og ingefær.
Til saucen blandes ingredienserne i en skål, sammen med den anden halvdel af hvidløg og ingefær.
Kom nudlerne i en skål, overhæld dem med kogende vand og lad dem ligge i blød i ca. 1 min, lad dem dryppe af i en si og skil dem af.
Rist sesamfrøene på en tør pande, til de bliver gyldne.
Varm en wok op ved stærk varme og kom rapsolie på, kom nu det snittede hvidkål på og lad det blive gyldent, ca. 4 min. Tag det af, kom nu de tynde gulerodsstænger og løgstrimler på og lynsteg dem i ca 4 min, læg dem nu over til hvidkålet.
Hold den stærke varme og hæld sasamolie i wokken og lynsteg kødet meget hurtigt i ca. 1 min, til det netop skifter farve over det hele. Tag kødet af wokken.
Kom lidt olie i wokken og lynsteg nudlerne i 1 min. Tilsæt nu de stegte grønsager, kødet, chili og sesamfrøene.
Hæld saucen over og lynsteg i ca. 2 min. Saucen må ikke være for flydende, men næsten absorberet, dog ikke tør.
Servere med dybstegte rejer/ kylling, eller forårsruller. Sød chilisauce er meget velegent til at komme på som en slags dressing.
fredag den 9. marts 2012
Mexicansk fad m. tortillachips
Umh vi elsker jo mexicansk herhjemme og får det ret tit, så faldt selvfølgelig over denne lækre ret som både newyorkerbyheart og blogchef har lavet, så inspiration er hentet herfra :)
Men retten smagte godt, og kræver ikke det store. Vi fik lidt nachos, guacamole og en gang salat til.
Opskrift til 4-5 personer.
- 400 g hakket oksekød
- 1 pose tacomix
- 1 dl. vand
- 1 dåse kidneybønner
- 1 løg, hakket
- 2 fed hvidløg, knust
- 2 dl. salsa
- 1 håndfuld revet cheddarost
- 2 dl. frosne majs, optøede
- ½ glas sorte oliven, skåret i skiver
- 2 håndfuld revet cheddar
- 1 tomat skåret i tern
- 1 pose tortillachips salt.
- lidt olie til stegning
Hæld bønnerne i en sigte og skyld dem grundigt, kom dem i en blender og kør et par gange, så de er grovmoste, ikke helt fint.
Varm lidt olie på en pande og sauter løg, til det bliver blødt. Tilsæt bønnerne og bland det godt sammen.
Tilsæt hvidløg, vend rundt og lad det stege med et par min.
Tilsæt salsa, bland godt, kom en håndfuld revet cheddarost i. Tag af varmen og bland bønneblandingen godt sammen og smag til.
Smør et ovnfast fad og kom letknuste tortillachips i bunden, så bunden er helt dækket.
Fordel bønneblandingen ovenpå chipsene, herefter kommer man kødet på og drysser de 2 håndfuld revet ost på. Kom majs på, samt oliven.
Sæt i oven på 175 grader varmluft i ca. 20 -25 min. Drys med tomater når fadet kommer ud af oven.
Man kan med fordel servere cremefraice oven på. Er lækkert med nachos, guacamole og lidt salat.
tirsdag den 6. marts 2012
Vaniljemuffin m. chokostykker og kogt vaniljecreme
Kan godt lide at eksprimtere med cupcakes, så faldt over denne frosting her, altså kogt vanilje frosting, også kaldet boiled frosting. Uhm den var altså lækker, ikke nær så sød som den frosting vi kender, så et godt alternativ til den søde frosting.
Opskrift på 12-15 stk. muffin
- 100 g blødt smør
- 150 g sukker
- 2 små æg
- 225 g hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk natron
- 1/4 tsk salt
- 200 g cremefraice 18 %
- 50 g chokoladestykker
Pisk smør, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt med en elpisker. Tilsæt 1 æg af gangen og forsæt med at pisk grundigt.
Bland mel, bagepulver og natron i en anden skål og sigt det i sukkermassen. Tilsæt salt og vend cremefraicen forsigtigt i dejen, til det er godt blandet. Og til sidst den hakkede chokolade.
Fordel dejen i muffin formene, fyld dem 3/4 op, bag dem i en varm ovn, varmluft 165 grader i 20-25 min (alm ovn 180 grader)
Opskrift på kogt vaniljecreme til 12 stk. cupcake
- 143 g. sukker
- 4 spsk mel
- 3,25 dl mælk
- 4 spsk fløde
- 220 g kølig smør, skåret i tern
- 2 tsk vaniljesukker eller korn af 1 stang
Hæld sukker, mel og mælk i en gryde med tyk bund og varm det op ved middel varme med jævn omrøring.
Lad det småkoge/ simre i ca. 20-25 min.
Det bliver efterhånden noget sejt og klistret, det skal det også! Så når du ligesom kan danne striber/toppe i cremen som bliver liggende, er den klar til næste skridt.
Hæld det over i en skål og pisk til det er helt afkølet, ca. 5-10 min. Sæt det på køl ca. 30 min, til det er helt koldt.
Tag det ud af køleskabet og pisk det op og tilsæt smør og vanilje lidt efter lidt. Pisk godt, til det hele er blandet godt sammen og er luftigt.
Abonner på:
Opslag (Atom)


