1 brød:
- 430 g hvedemel, valgfri sort
- 345 g lunkent vand
- 1 g økologisk gær
- 8 g salt
- 1 solid gryde med låg
- Ekstra mel til formning
Når man kan se at dejen er hævet og fin, er det tid til at hælde den forsigtigt ud på et let meldrysset bord og fold dejen ind over sig selv 2 til 3 gange. Pas på ikke at ødelægge luftboblerne som er i dejen.
Lad dejen hvile på køkkenbordet i 20 minutter. Form så til et brød, uden dog at slå dejen helt ned. Fold det ind i sig selv til dejen former en stram kugle. Stil til hævning på et melet klæde, eller i en melet skål, et lunt sted.
Når dejen næsten er hævet til ca det dobbelte efter ca. 2 timer, er det tid til at sætte en gryde i ovnen ved 250 grader. Brug en stålgryde, jerngryde, emaljeret gryde eller en ler - stegeso. Under alle omstændigheder skal man have et låg, der passer til.
Når gryden er helt varm, og dejen er hævet, skal man tippe dejen forsigtigt over i gryden. Man kan evt. lige smøre gryden med en smule olie, så man er sikker på at brødet kan slippe igen. Læg låget på og stil det hele i ovnen ved 250 grader varmluft i ca 30 minutter midt i oven.
Så tager man låget af og bager brødet færdigt ved 230 grader i 10 til 15 min. Man kan tippe det ud af gryden og høre om det lyder hult, når man dunker det i bunden, hvis det gør det, er det færdigt. Vend ud på en rist og køl af. Vent med at skære af det, til det er helt afkølet efter ca. ½ time.
Tips: Bruger man surdej, så er det halv surdej og halv vand samt en knivspids gær. Man kan også bare prøve sig frem, måske et par spsk. surdej er rigeligt.
Hvis man bager dette brød med Ølandshvede eller spelt, skal man bruge mere vand. Ca 1 dl mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar