søndag den 6. november 2011

Brød i hævekurv



Opskrift på 1 stk. rundt brød.

  •  5 g. gær
  • 2 dl. koldt vand
  • 2,5 dl. tykmælk eller yougurt
  • 3 tsk. havsalt, maldon.
  • 200 g. Amo hvedemel
  • 300 g. fuldkornshvedemel Amo
Rør gæren ud i vandet og pisk surmælksproduktet i sammen med salt og hvedemelet, tilsæt nu fuldkornshvedemelet, justere evt. lidt plus eller minus mht. melet. Ælt dejen godt igennem. Stil til hævning med et fugtigt viskestykke over, i køleskab natten over, mindst 12 timer.
Slå det hævede brød ned på bordet og ælt det igennem og form til et brød, der lægges i en grundigt meldrysset hævekurv med "søm" siden opad. Skal nu hæve til dobbelt str. ca. 3-4 timer i stuetemperatur med et viskestykke over.
Forvarm oven til 225 grader i varmluft. Vend forsigtigt dejen over på en bradeplade med bagepapir. Bag brødet 10 min og skru derefter ned på 175 grader og bag videre i ca. 40 min, eller til brødet lyder hult at banke på.

Lad det hvile mindst en halv time, inden der skæres i det.

1 kommentar:

  1. Mums det ser lækkert ud. Glæder mig til at følge din blog.

    SvarSlet