Her kommer så opskriften på brunsvigeren jeg skrev om i forige indlæg. Den er rigtig god, uden at være alt for snasket, men har en dejlig sprød top af farin blandingen. Det er ihvet fald den bedste brunsviger jeg kender til, og bedre end bagerens :)
Opskrift på 1 brunsviger til en bradepande på ca. 25x30 cm:
- 30 g smør
- 2 dl sødmælk
- 25 g gær
- ½ tsk salt
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 spsk sukker
- ca. 350 g hvedemel
- Fyld:
- 100 g farin
- 100 g blødt smør
Tilsæt lidt mel af gangen, det er ikke sikkert det hele skal bruges. Stop med at komme mere mel i, når dejen akkurat lige slipper skålen og er elastisk og ælt den godt igennem. ( jeg brugte kun 320 g mel) Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca 1 time til den begynder at hæve op.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og beklæd en bageform med bagepapir og pres forsigtigt dejen ned i formen, så den ligger helt ud til siderne.
Rør det bløde smør med farin og bland det godt sammen og fordel det over dejbunden. Lad den nu efterhæve til dobbelt størrelse.
Bag den midt i en 225 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Køl den lidt af og spis den lun.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar