Det er ikke så tit vi griller fisk på weberen, men det gjorde vi altså med denne store ørred, det var meget vellykket, kødet var mørt og saftigt, dog smagte det ikke meget af grill. Fisken havde ligget og trukket i hvidvinen i et stykke tid, sammen med en masse frisk timian, man kan jo komme de krydderurter ind i fisken som man selv syntes. Så havde den selvfølgelig også fået citronskiver i, som giver en dejlig frisk smag til fisken.
Opskrift på grillet hvidvins ørred til 4 pers:
- 1 hel ørred ca. 1 kg
- 1½ dl hvidvin
- et lille bundt timian ( eller de krydderurter du kan lide)
- ½ citron i skiver
- ½ tsk maldonsalt
- friskkværnet peber
Vi lagde den på webergrillen, først 15-20 minutter på den ene siden, derefter vendte vi fisken om på den anden side og gav den igen 15-20 minutter. Fisken er færdig når man let kan trække rygfinnen og skindet af.
Den er meget nem at skære ud i stykker, man trækker kødet ud fra midter benet, så glider kødet lige af.
Den store ørred |
Den fyldte ørrde |
Urtedressing til 4 pers:
- 3 dl cremefraice
- 1½ bundt dild, Skåret i mindre stykker
- ½-1 bundt purløg, klippet i mindre stykker
- 1/4 citron, saften derfra
- 1/4 maldon salt
- friskkværnet peber
Ingen kommentarer:
Send en kommentar