Uhm kokos/ ananas is det passer bare så godt sammen, elsker også bare kokos. Virkelig en lækker smagsfuld is, meget esotisk. Mon ikke man kunne lave en pina colada is ved at tilsætte noget kokosmælk og en god rom, tror det ville smage super godt, det vil jeg gøre næste gang :o)
Opskrifter til ca. 1 liter is:
- 1 dåse ananastern/skiver i saft
- 4 pastiuserede æggeblommer
- 5 spsk sukker
- 1 dl ananassaft
- 1½ spsk citronsaft
- 40 g kokosmel
- 1 spsk romessens
- ½ liter piskefløde ( erstat evt. noget af det med mælk)
Hæld saften af ananasstykkerne og gem saften. Bland æggeblommer, sukker, citronsaft og 1 dl ananassaft i en lille gryde. Varm blandingen op under omrøring, til den tykner lidt, det tager ca. 2 minutter. Køl cremen helt af.
Blend ananas ternene til pure. Vend ananans pure, kokosmel og rom i den afkølede creme.
Pisk fløden til flødeskum og vend flødeskummet i ananas pureen og kom blandingen i en fryseegnet beholder med låg. Rør i isen ca. hver ½ time, indtil isen har softice konsistens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar