Syntes det er så hyggeligt at bage macarons, samt de er så flotte at kigge på i alle de kønne farver. Smager super skønt med lemon curd i, passer super godt til de søde macarons.
Opskrift på macarons med lemon curd, 32 halve, altså 16 stk. hele macarons:
- 130 g mandler
- 225 g flormelis
- 3 æggehvider, pastiuseret
- 75 g sukker
- gul pasta farve
Blend flormelis med mandelmelet og bland det godt sammen, si evt. blandingen i en skål.
Pisk hviderne stive og tilsæt sukkert og pisk det godt sammen. Vend nu forsigtigt marengs blandingen i mandelblandingen og tilsæt pasta farve eller smagsgiver.
Kom blandingen i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt det ud i runde cirker på ca. 5-6 cm. i diameter på en plade med bagepapir, det er en meget passende størrelse.
Lad nu de ubagte bunde stå i mindst ca. 20-30 minutter, så de kan sætte sig ( hvis man ikke gør det, så vil de sprække, revne og ikke få foden) Man skal kunne røre ved dem, hvor de føles faste uden at klistre.
Sæt kagerne i en 150 grader varm ovn på miderste rille, i ca. 15-16 minutter, hold øje med kagerne, de må endelig ikke begynde at tage farve, så får de for meget.
Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle af, inden de tages af bagepapiret, da de ellers vil gå i stykker.
Opskrift på lemon curd, ca. 3 dl.:
- 2 citroner ( ikke overflade behandlet eller øko)
- 37 g smør
- 1 æg, pastiuseret
- 100 g sukker
Kom skal og saft i en gryde, tilsæt æg, sukker og smør. Pisk godt og varm op ved svag varme, (må endelig ikke koge, da der er æg i og det kan koagulere, dvs. bliver til røræg. Det tager ca. 15 minutter inden curden begynder at tykne. Når den har opnået den ønskede tykkelse ( vil stivne mere når den er kold) hældes curden på atamonskyllede glas, luk dem og sæt dem på køl, det tager ca. 1½ time inden den er helt kold.
Tip: Man kan evt. si blandingen efter kogning, hvis man ikke ønsker citrusskallen i curden, det er en smagssag. Man kan evt. også komme husblas i curden, hvis man vil have den stivere, opblød husblas i ca 5 minutter i koldt vand og klem vand fra og kom den direkte i den varme lemon curd, så enkelt er det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar