torsdag den 12. april 2012

Pizza calzone med spaghetti og kødsauce


Vi har igen fået hjemmebagt stenplade pizza, men denne gang var det en pizza calzone, altså indbagt pizza.
Jeg lavede først en kødsauce som herefter skulle blandes sammen med kogt spaghetti, meget nemt.
Det smagte bare så lækkert, vil snart lave det igen :) Måske lege lidt med noget andet fyld.
Opskrift på pizzabund finder du her, det er den jeg altid bruger når jeg laver pizza.


Opskrift til 2 pizza calzone:
  • 250 g hakket oksekød
  • 1½-2 dåser hakkede tomater på dåse
  • 1 lille dåse koncentret tomatpuré
  • olie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 løg, finthakket
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk oregano
  • ½ tsk sukker
  • salt og peber
  • ½ tsk muskat
  • spaghetti kogt, har ikke vejet her, føl dig frem.
  • 2 kugler frisk mozeralla
Svits løg og hvidløg i olien, må ikke blive brunt. Køm det hakkede oksekød i og svits det godt.
Kom nu koncentreret tomatpuré i, og rør rundt ved høj varme. Tilsæt du de hakkede tomater og de øvrige ingredienser og lad saucen småsimre i 30 min.
Kog spahettien imens og lad den dryppe af. Bland den med kødsaucen og lad blandingen køle lidt af.

Rul nu de færdige dejklumper ud til 2 runde pizzaer, ca 25 diameter. Læg kødblandingen på den ene halvdel af pizzabunden, læg mozeralla oven på kødblandingen. 
Så skal den bare klappes sammen, altså den anden halvdel lukkes ind over fyldet og lug kanten godt til. Giv den evt. lidt små sprøjt med olivenolie, for en sprødere kant.
Lav et lille snit på toppen af calzonen, så dampen kan slippe ud.
Bag i en 250 grader varm ovn på stenplade i ca. 20-22 min.

Tip: Læg evt. papirstyndt landskinke oven på kødblandingen, smat ristede champingnon, giver en super lækker smag.

onsdag den 11. april 2012

Vietnamesiske rispapirruller




Nu har jeg gået i lang tid og tænkt på at lave de såkaldte vietnamesiske rispapirruller, jeg havde nemlig købt ind til det. Det er en meget simpelt ret, kan både bruges som frokost, snack eller endda aftensmad, vi fik dem til aftensmad og de mættede fint. Det er en god både at indtage en masse friske rå grønsager på.
Man kan komme i lige hvad man har lyst til og evt. rester fra køleskabet.
Vi spiste 3 ruller hver, så min version af en opskrift til 2 personer kommer her.

Opskrift til 2 personer:
  • 6-8 stk. rispapir
  • agurk
  • rød peber
  • iceberg
  • gulerødder
  • avokado
  • Vermicelli nudler (glasnudler)
  • 2 kyllingefiléter
  • Marinade til kyllingfiléterne:
  • Teriyaki marinade
  • ½ rød chili uden kerner, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • olivenolie
  • soya
  • ingefær finthakket
Skær kyllingefiléterne i lange strimler og marinere det i overstående marinade og lad det trække 1 times tid.
Steg kyllingstrimlerne i lidt olie.
Snit alle grønsagerne i lange tynde strimler og riv iceberget ud i halvstore blade.
Glasnudlerne skal overhældes med varmt vand og stå et par minutter og herefter dryppe af i en si.
Rispapiret skal dyppes i varmt vand i ca 30 sekunder, så det bliver blødt og elastisk. Læg det kortvarigt på et rent viskestykke, for lige at tage det overskydende vand.
Så er det skam bare at lægge det fyld i man nu har lyst til, læg  fyldet lidt under midten og rul så nederste sykke ind over fyldet først, derefter begge sider indover, så skal den bare rulles stramt, uden at papiret sprækker. Skæres over midt på, så man har 2 ruller.
Servere sød chilisauce til.

tirsdag den 10. april 2012

Konfektkage med karamel og kokos




Jeg havde en kondensert mælk som jeg ville prøve at bruge til noget nyt og spændende, har i længere tid gået og overvejet denne konfektkage, som både himmelske kager, hjemme hos xenia og momses-univers også har lavet. Kagen er lækker, men meget tung, så små stykker på ca. 3x 3 cm er passende. Det er helt vildt lækkert med karamellen, så udemærket kage.

Opskrift på konfektkage ca. 30 stykker:

Bund:
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 180 g brun farin
  • 80 g kokosmel
  • 125 g smeltet smør
Karamel:
  • 400 g kondenseret mælk
  • 20 g smør
  • 2 spsk lys sirup
Chokoladetop:
  • 100 g mørk chokolade
  • 15 g smør
Bland de tørre ingredienser til bunden, smelt smørret og ælt det i de øvrige ingredienser, dejen smuldre lidt, men dette gør ingenting. Beklæd en form ca. 18x25 cm med bagepapir. Pres massen ned i formen og bag den midt i ovnen på 180 grader i 10 min.

Bland nu ingredienserne til karamellen i en gryde og varm det op under svag varme, rør i det hele tiden. Lad det småkoge i 5 min, til det tykner og får konsistens som karamel.
Fordel karamellen oven på den bagte bund og kom kom tilbage i ovnen igen i ca. 12-15 min, til det er gyldent. Tag den ud af ovnen og lad kagen køle helt af.

Hak og smelt chokolalden, rør smørret i og bland det godt, kom det på kagen. Drys med revet hvid chokolade.
Skær evt. alle 4 kanter af, for at få nogle flotte og lige stykker. Skær nu ud i firkantede stykker, på ca. 3 x 3 cm. Kagen kan holde sig i ca. 7 dage på køl.

Mango chutney burger m. hjemmelavede pommes




Elsker denne kombination af burger, hvor der er der stærke, søde og krydrede. Det er en burger jeg selv har fundet på og den er bare lækker. Lavede hjemmelavede pommefritter til, det giver lige det sidste finish.
De var virkelig lækre, helt vildt god smag og så er det slet ikke besværligt.

Opskrift på 2 stk. burgere:
  • 2 burgerboller
  • 1 stor gulerod, revet i lange tynde strimler
  • 4 spsk hot mango chutney
  • 350 -400 g hakket oksekød
  • 1 lille håndfuld cheddar
  • 8 løgringe
  • ½ bakke salatmix
  • salat mayonaise
  • 2 spsk ristet løg
Form kødet til 2 store flade hakkebøffer, og steg dem, krydr dem godt, tilsidst kommes cheddarosten på. Frituresteg løgringene. Rist burgerbollerne.
Smør salatmayonaise på burgerbollerne, kom salat på bunden og kødet på. Kom 2 spsk chutney på hver bøf, ristet løg, løgringe og de lange gulerodsstrimler.



Pommes frites til 2 personer:
  • 3 bagekartofler
  • rapsolie til dybstegning
  • salt
Hvis det er tyndt fint skral som sidder på bagekartoflerne, kan man nøjes med at skrubbe dem grundigt. Skær dem ud til pmmefritter, skær først ca. 4 skiver på langs, derefter skær dem i den ønskede størrelse.
Så skal de lægges i en stor skål koldt vand, for at udvande dem og trække stivelsen ud af dem. Lad dem ligge i vand i ca. 30-60 min. og skift vandet engang imellem, man kan se at det bliver grumset.
Tør dem grundigt med et rent viskestykke.
Tænd frituregryden på ca. 150-160 grader. Frituresteg fritterne af 2 omgange, i ca. 5 min, til de bliver møre uden at tage farve, der må endelig ikke være for mange fritter i af gangen.
Tag dem op og læg dem på køkkenrulle. Hertil kan de forberedes op til et døgn.
Lige inden de skal spises varmes olien nu op til 180-190 grader, kom fritterne i af nogle omgange, så de bliver gyldne og sprøde. Det tager ca. 5 min.
Tag dem op og læg dem på noget køkkenrulle, drys med salt.
Skær først skiver af kartoflen på langs


Skær derefter skiverne ud i de ønskede tykkelser pommes


mandag den 9. april 2012

Cookies m. hvid og mørk chokolade




Kan man godt lide cookies som er sprøde i kanterne, er denne lige sagen. Det er en lidt sødere cookies, men smager dejligt, især når de stadigvæk er lidt lune, så er de bare bedst.
Se også de andre cookies opskrifter jeg har, de er også rigtig gode.

Opskrift på 9 store cookie:
  • 60 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 1/4 tsk natron
  • 1/4 vaniljesukker
  • ½ æg
  • 100 g hvedemel
  • 20 g hasselnødder
  • 50 g mørk hakket chokolade
  • 25 g hvid hakket chokolade
Rør smør, sukker, brun farin, natron, vanilje og salt sammen til en cremet konsistens. Tilsæt ægget og pisk forsat til det er blandet godt, tilsæt melet lidt efter lidt. Vend det hakkede chokolade i samt de grovhakket nødder. Tril dejen til kugler og læg dem på en bradeplade og tryk den let flade. Der skal være meget plads imellem, da disse her cookies flyder meget ud. Bag dem ved 190 grader i ca 15 min.
Lad dem køle af i 5 min inden de flyttes over på risten.

onsdag den 4. april 2012

Ølandshvedeboller



Det tager lidt tid at lave disse boller pga. hævningerne, men de er helt sikkert besværet værd, da de er sprøde i skorpen og er dejlige saftige indeni. Opskriften er fra grupe meyer, samt ølandsmel derfra.
Hævetiderne er ikke helt ens for boller og brød, men jeg har lavet bolle opskriften. Laver man feks. brødene, kan man se tippet forneden af denne side, hvor jeg skriver fremgangsmåden.

Opskrift på 15-18 boller:
  • 6 dl koldt vand
  • 1 dl yogurt naturel
  • 1 spsk honning
  • 15 g gær
  • 5 g havsalt
  • 750-800 g stenformalet ølandshvedemel
Dag1:  Rør vand, yogurt og honning sammen i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og mel lidt ad gangen, mens man rører grundigt med en træske, indtil man har en sej og glat dej. Dæk dejen med plastfilm eller et fugtigt viskestykke, sæt den i køleskabet og lad den hæve natten over, ca 8 timer, endnu bedre hvis den står 24 timer, da smagen bliver endnu bedre.

Dag 2:  Tænd ovnen på 250 grader og lad en bageplade stå i oven.
Tag dejen ud af køleskabet og hæld den ud på et meldrysset bord. Skær forsigtigt dejen ud til boller med en brødspartel eller kniv. ( må endenlig ikke ælte dejen her, da den så vil falde sammen.)
Løft forsigtigt bollerne over på bagepapir og lad dem hæve ca. 20 min. Træk nu bolerne over på den varme bageplade, sæt dem herefter i ovnen og bag dem ca. 15- 20 min. ved de 250 grader.

2 brød: Opskrift er den samme som foroven og den første hævning. Tag dejen ud af køleskabet og hæld den ud på et meldrysset bord. Del den op i 2 brød og kom dem hurtig op i melede hævekurve, alternativt en skål foret med et meldrysset viskestykke. Lad nu brødene hæve 1-2 timer på køkkenbordet.
Sæt en bageplade i oven og varm op til 250 grader. Vend forsigtigt brødene ud på et stykke bagepapir, træk brødene over på den varme bageplade og sæt dem herefter i oven.
Bag dem i ca. 30 min, indtil de er smuk gyldne. Bank på bunden for at høre om de er færdige, de skal lyde hule.

søndag den 1. april 2012

Indbagt svinemørbrad m. flødekartofler og broccoli salat


Engang imellem får man lyst til lidt mere gammeldaws mad, for det syntes jeg denne ret er, men smager skønt til en forandring.
Jeg vil skrive opskriften som jeg lavede den.

Opskrift på indbagt svinemørbrad til 4 personer:
  • 1 svinemørbrad
  • 1 rulle butterdej
Fars:
  • 400 g hakket svinekød
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 200 g friske champingnon
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • peber
Ordne mørbraden for sener og hinder. Brun mørbraden på en pande i lidt olie, på alle sider, krydr den med salt og peber. Læg nu mørbraden til afkøling.
Rør farsen sammen med mel, æg, finthakket løg, knust hvidløg, paprika, salt og peber. Rens champingnon og snit dem i fine tern, svits dem på en pande og afkøl dem let, inden de tilsættes farsen.
Rul butterdejen ud,  ( ca. 30x 40 cm.) Kom halvdelen af farsen på midt på butterdejspladen.
Mørbraden kommes ovenpå og resten af farsen pakkes omkring mørbraden. Pensl kanterne med æg.
Lug butterdejen ind over kødet, så der bliver en aflang pakke.
Læg pakken med samlingen nedad i et smurt ildfast fad. Pensl herefter med æg.
Bages i oven ved 200 grader i ca. 1 time.

Opskrift på broccoli salat til 4 personer:
  • 1 broccoli
  • 1 stort rødløg
  • 1 pakke bacon i strilmer
  • 1½ dl. rosiner
  • 2 spsk pinjekerner ( eller solsikkekerner)
  • Dressingen:
  • 2 dl cremefraice 18 %
  • 2 spsk mayonaise
  • 3 spsk balsamico
  • 2 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • peber
Del broccolien i små buketter. Giv dem et meget hurtigt opkog, må endelig ikke få mere, da der skal være bid i dem. Skær baconstrimlerne i firkanter og steg dem gyldne.
Lad broccolien dryppe af i en si. Bland nu broccolien med finthakket rødløg, rosiner og pinjekerner.
Lav dressingen ved at blande alle ingredienserne sammen, hæl dressingen over broccoliblandingen og lad den trække i 1 times tid, er bedst helt kold.
Drys bacontern over lige inden servering.