mandag den 16. juli 2012

Lette pølsehorn



Pølsehorn er gode at have i fryseren og smager vildt godt :) De her pølsehorn bliver dejlige luftige, som jeg godt kan lide det og de er nemme at lave.
De er gode som en snack hvis man er lækkersulten, gode at have med på arbejde.

Opskrift på 10 stk. store pølsehorn:
  • 100 g margarine
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 450 g hvedemel
  • 10 stk. pølser
  • æg til pensling
Smelt margarinen i en gryde og hæld den over i en skål, rør mælk og gær i. Tilsæt salt, sukker og hvedemel og ælt dejen smidig og elastisk.
Stil dejen til hævning under et rent viskestykke i ½ time.
Drys bordet med lit mel og hæld dejen ud på bordet, del dejen i 10 stykker. Rul hver stykke dej ud så pølsen kan pakkes helt ind i dejen. Gentag denne proces til de ialt 10 stk pølser.
Læg pølsehornene på bagepladen med bagepapir og lad dem efterhæve i 45 minutter. Pensl hornene med sammepisket æg og bag dem midt i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter.

fredag den 13. juli 2012

Rugklapper





Nu hvor jeg har lavet maltsirup, skulle jeg selvfølgelig prøve at bage noget noget lækkert med det.
Jeg bagte de her rugklappere, som er vildt gode til madpakken eller som frokost stykker med lækker salat og godt pålæg. De var rigtig nemme at lave og er lavet udelukkende på grovere meltyper.

Opskrift på 10 stk. rugklapper:
  • 1 pk. gær
  • 2 dl lunken vand
  • 2 dl minimælk
  • 1/4 dl olie
  • 1½ tsk salt
  • 1 spsk maltsirup (opskrift her)
  • 150 g ølandshvedemel
  • 100 g rugmel
  • 100 g fuldkornsspeltmel
  • 100 g fuldkornsmel
  • 50 g havregryn
Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt mælk, olie, maltsirup og salt. Rør de forskellige melsorter i og ælt det godt igennem til en smidig dej og stil den til hævning ved stuetemperatur i 1 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 10 lige store boller, som formes til rugklapper ved at trække dem lidt lange og trykke dem en anelse flade, ca 1½ cm i højden og form dem pænt i kanterne.
Stilles til hævning på en bageplade med bagepapir i ca. 45 minutter.
Når de er hævet, pensles de med sammenpisket æg og drysse med speltflager.
Bages ved 200 grader i 20 minutter på miderste rille til de får en flot gylden farve.

Hjemmelavet maltsirup




Har idag lavet hjemmelavet maltsirup, ved at koge brun farin og en mørk øl.
Fandt inspiration hos Pop de Provence og det var virkelig nemt at lave.
Skærtoft mølle laver som bekendt en økologisk maltsirup og den koster 40 kr. for 500 g, så det er faktisk ikke så dyrt. Men nu havde jeg lyst til at prøve kræfter med at lave det selv.
Man behøver ikke at bruge en dyr øl, men gerne en med en fyldig maltsmag og den skal være mørk, ellers kan det jo ikke rigtig betale sig prismæssigt :)

Opskrift på ca. 300 g maltsirup:
  • 5 dl mørk øl
  • 3,5 dl brun farin
Rør øl og brun farin sammen og kom det i en gryde. Kog det ind til 1/4 af massen til det er ret tyktflydende. Mit kogte ca. i 45 minutter, pas på det ikke koger over. Når den er kold, skal den have konsistens ligesom alm. sirup.
Hæld massen over i et opbevarings glas og opbevare glasset på køl eller stuetemperatur.

torsdag den 12. juli 2012

Rugknækbrød




Laver jævnligt knækbrød da vi spiser mange af dem og det er ret sundt. De her rugknækbrød er rigtig gode i smagen og mætter rigtig godt. Jeg har brugt gær, men tror egentlig at bagepulver vil gøre dem endnu mere sprøde.

Opskrift på rugknækbrød, 10 stk. store rugknækbrød:
  • 20 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • ½ dl rapsolie
  • 1 tsk salt
  • 3 dl rugmel
  • 1 dl fuldkornshvedemel
  • 1 dl hvedemel
Rør gæren ud i vandet og olien, tilsæt salt. Kom hvedemel, fuldkornshvedemel i først og rør det godt rundt. Tilsæt rugmelet, dejen skal være smidig og hverken for våd eller fast. Ælt dejen igennem og stil den til hævning under et rent viskestykke, til den har hævet til dobbelt størrelse.
Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir, jeg fandt en skål på ca. 15 cm i diameter, den brugte jeg til at udstikke med, læg dem over på en bageplade med bagepapir. Hullet i midten har jeg udstukket med et snapseglas og har prikket dem med en gaffel.
Bages i en 180-200 grader varm varmluftsovn i ca. 15 minutter, til de har fået en flot gylden farve. Køles af på en bagerist, kan holde sig ca. 1 uges tid i en tætsluttet beholder.
Hvis man først har taget dem ud af ovnen og stadigvæk ikke syntes de har fået nok, så kan man eftertørre dem i ovnen.

onsdag den 4. juli 2012

Is med sød lakrids



Har endelig fået en ismaskine, dog bare en billig uden kompressor, hvor skålen skal være i fryseren i ca. ½ døgn først, men det fungere helt fint. Nu hvor sommeren viser sig fra den lidt bedre side igen, så var det oplagt at lave lidt forfriskende is og denne is er god. Pas dog på med ikke at komme for meget lakrids sirup i, da sirupen er meget koncentreret i smagen. Isen her er en af de mindre fede.


Opskrift på is med sød lakrids, ca 1 liter:
  • 4 æggeblommer pastiuseret
  • 100 g sukker
  • 2,5 dl fløde
  • 2,5 dl sødmælk
  • 2 dl minimælk
  • 1 knips salt
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 2-3 spsk sweet lakrids sirup Johan Bulow
Pisk æggeblommerne luftigt med sukkert, til sukkert er helt opløst, tilsæt vaniljesukker og salt.
Under omrøring tilsættes fløde, sødmælk og minimælk og bland det godt.
Frys ismassen på ismaskinen, det tager ca. 30 minutter, så har den konsistens som softice.
Tag en egnet bøtte til isen, kom 1/3 del af ismassen op i bunden af bøtten og kom lidt lakridssirup oven på isen i striber. Denne proces gentages 2 gange, vupti så har man lakridsis i lag.
Frys isen færdig i fryseren.
Inden servering drys med lakrids pulver.


Lakrids sirup lagt på i striber og i lag.

tirsdag den 3. juli 2012

Studenterbrød med glasur


Hvad gør man med en ordentlig omgang kagerester? Man laver da studenterbrød, romkugler eller træstammer, på den måde går der ikke noget til spilde. Det smager jo også super godt, og kan holde sig i køleskab op til 4-5 dage. Denne gang brugte jeg mine kagerester til studenterbrød og de blev altså perfekt.
Min opskrift kommer her.


Opskrift til ca. 10 stk. studenterbrød:
  • 500 g kagerester ( f.eks. chokoladekage, sandkage, digestive kiks, winnerbrød)
  • 2 spsk flormelis
  • 3 spsk kakao pulver
  • 50 g kokos
  • 40 g blødt smør
  • 20 g hindbærmarmelade
  • 1½ spsk romessens
  • 1 tsk vaniljesukker
  • Bund/ mørdej/  linsedej:
  • 150 g hvedemel
  • 100 g koldt smør
  • 50 g flormelis
  • 1 knips salt
  • ca. 1- 1½ æggeblomme
  • Desuden:
  • 50 g hindbærmarmelade
  • 200 g flormelis
  • 1/4-½ dl vand
  • lyserød pastafarve
  • farvet krymmel

Bund: Bland mel, flormelis og salt. Skær det kolde smør i terninger og smuldr det sammen med melet til konsistens som savsmuld, ælt ikke for meget.  Tilsæt æggeblommerne og få dejen til at hænge sammen så hurtigt som muligt og pak dejen ind i folie og kom den i køleskab i ca. 30 minutter

Kagemassen: Kør alle kageresterne i en foodprocesser til det er godt smuldret, tilsæt de øvrige ingredienser, man kan fornemme sig frem om konsistensen er ok, de skal ikke være for klistrede, men heller ikke tørre.

Opbygning: Bunden skal bages, rul den ud til en firkant på et stykke bagepapir, min målte vist ca. 18 x 25 cm.. Prik nogle huller i dejen med en gaffel og bag mørdejen i en 180 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Køl bunden af på en rist.
Smør hindbærmarmelade på bunden. Form i hånden en pæn firkant af romkuglemassen på et skærebræt/ bagepapir og læg forsigtigt romkuglemassen oven på den smurte bund.
Bland glasur og kom det på kagen, drys med farvet krymmel. Lad det stå og trække en times tid, kan så skæres ud i passende stykker. Holder sig bedst på køl.

søndag den 1. juli 2012

Indonesisk kylling med banan


Flere har blogget om denne specielle indonesiske ret, hvor man kommer pisket flødeskum henover retten. Men den er faktisk slet ikke så tosset, har virkelig en lækker eksotisk smag og så med de der bananer, der er sådan lidt søde med det lidt halvstærke krydrede flødeskum...mums siger jeg!


Opskrift på indonesisk kylling med banan til 2 pers:
  • 300 g kyllinge filet
  • 2 spsk olie til stegning
  • 1/4 rød peberfrugt
  • 1/4 gul peberfrugt
  • 2 bananer
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 fed hvidløg, knust
  • 1½ tsk karry ( Thai yellow curry fra santa maria, super god)
  • ½-1 spsk sambal oelek ( chilipasta)
  • ½ dl mangochutney ( hot eller mild)
  • lidt salt
Steg kyllinge fileterne i olie og skær dem herefter ud i mundrette bider. Smør et ildfast fad og dæk bunden med rød og gul peberfrugter skåret i tern, læg kyllinge stykkerne over og bananerne i skiver.
Pisk fløden til flødeskum og vend karry, presset hvidløg og mangochutney i. Smag flødeblandingen til med sambal oelek og salt. Fordel flødeblandingen over indholdet i fadet.
Stilles i en 225 grader varm ovn i ca 20-25 minutter, til toppen er lettere gylden.
Servere med gode ris og et hvidløgs brød til.


Ingredienserne skåret ud og kommet i fad

Det krydrede flødeskum henover


Retten er lige kommet ud af ovnen


Den anrettede tallerken