søndag den 1. juli 2012

Indonesisk kylling med banan


Flere har blogget om denne specielle indonesiske ret, hvor man kommer pisket flødeskum henover retten. Men den er faktisk slet ikke så tosset, har virkelig en lækker eksotisk smag og så med de der bananer, der er sådan lidt søde med det lidt halvstærke krydrede flødeskum...mums siger jeg!


Opskrift på indonesisk kylling med banan til 2 pers:
  • 300 g kyllinge filet
  • 2 spsk olie til stegning
  • 1/4 rød peberfrugt
  • 1/4 gul peberfrugt
  • 2 bananer
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 fed hvidløg, knust
  • 1½ tsk karry ( Thai yellow curry fra santa maria, super god)
  • ½-1 spsk sambal oelek ( chilipasta)
  • ½ dl mangochutney ( hot eller mild)
  • lidt salt
Steg kyllinge fileterne i olie og skær dem herefter ud i mundrette bider. Smør et ildfast fad og dæk bunden med rød og gul peberfrugter skåret i tern, læg kyllinge stykkerne over og bananerne i skiver.
Pisk fløden til flødeskum og vend karry, presset hvidløg og mangochutney i. Smag flødeblandingen til med sambal oelek og salt. Fordel flødeblandingen over indholdet i fadet.
Stilles i en 225 grader varm ovn i ca 20-25 minutter, til toppen er lettere gylden.
Servere med gode ris og et hvidløgs brød til.


Ingredienserne skåret ud og kommet i fad

Det krydrede flødeskum henover


Retten er lige kommet ud af ovnen


Den anrettede tallerken


Ingen kommentarer:

Send en kommentar