Bagte den her lækre citronkage med birkes, det er god og let kage til eftermiddagskaffen, den ligger ikke så tungt, og er slet ikke vammel eller noget. Og den er utrolig nem at lave, den kræver ikke ret mange ingredienser. Opskriften er her.
Opskrift på citronkage med birkes
(form på 22 cm. i dia.)
- 200 g smør
- 175 g sukker
- 3 æg
- 1½ dl mælk
- 3 spsk blå birkes
- Saft og skal af 1½ øko citron
- 250 g mel
- 2½ tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
Pisk smørret blødt og tilsæt sukkeret, til det bliver en ensartet masse. Tilsæt et æg af gangen, så det bliver blandet godt sammen. Riv citronen på et rivejern og tilsæt skallen smørblandingen samt pres citronen sammen med, kom birkes i. Bland melet med bagepulver og vaniljesukker og tilsæt det smørblandingen skiftevis sammen med mælken, så det ikke klumper.
Smør en rund form, jeg brugte sådan en med hul i midten, kom dejen op i og sæt i en 180 grader varm ovn i ca. 35 minutter til den er hævet og let gylden.
Drys med flormelis når kagen er afkølet.
Hej Mette,
SvarSletDu nævner godt nok appelsinen i fremgangsmåden, men glemmer den i ingredienslisten...så hvor meget appelsinsaft og skal, skal der i ??
Mvh
Tine
Hejsa Tine.
SvarSletHi hi godt du spørger, for det er da godt nok gået hurtigt på tasterne. Det er slet ikke en appelsinkage, det er jo en citronkage altså ....øh :o)
Håber du kan bruge opskriften alligevel :o)