torsdag den 16. maj 2013

Rice Krispies Treats med cookie dough

 


Virkelig en lækkerbisken den her sag og så er den forrygende nem at lave. Har fundet opskriften på diverse amerikanske sider, stødte dog også på et par danske. De er sprøde, søde, seje og med bid i og ikke mindst, men smag af lækker cookie dough... umm. De kan jo både bruges som dessert, men også en lille snack når man er lækkersulten. De minder mig faktisk lidt om Lions bar, sådan chrispy og karamel agtigt, ikke ringe :)

Opskrift på Rice Krispies Treats med cookie dough
(8 stk.)
  • Cookie dough
  • 75 g smør
  • 30 g brun farin
  • 15 g sukker
  • 1/4 vaniljesukker
  • 2 spsk mælk
  • 1 knips salt
  • 55 g hvedemel
  • 40 g mørk chokolade

  • Rice Krispies Treats
  • 1 spsk smør
  • 130 g skumfiduser
  • knips vaniljesukker
  • 60 g rice knipies
Start med at lave cookie dough, ved at piske smør, sukker og farin godt sammen, så alt sukkert er opløst. Tilsæt vaniljesukker, salt, mælk og hvedemelet tilsidst den hakkede chokolade.
Lad dejen stå mens du laver anden del af opskriften.

Til rice krispies treats, kom smør og skumfiduser i en gryde og smelt ved lav varme, det tager lige lidt tid. Når det er smeltet så godt som det nu kan, så tilsæt vaniljesukker og bland/ vend de puffede ris i og vend det godt rundt, så alle de puffede ris er godt dækket af skumfidusmassen.
Smør en form på 21 cm x 10 cm, men hvis du kun har en form som er større, så er det ikke et problem at få massen til at ligge, for den er ikke spor flydende.
Kom nu haldelen af massen ned i formen og kom cookie dough ovenpå og tilsidst sidste halvdel af de puffederis blanding. Tryk lidt med hænderne så du får en pæn overflade.
Lad den lige stå i ca. 5 minutter og stivne, vend den nu ud på et skærebræt og skær i 8 firkanter.
Gemmes i en tætlukket beholder i et par dage, jeg havde mine på køl, det kunne de sagtens tåle.

2 kommentarer:

  1. Åh, hvor ser de skønne ud! Ja, og lidt forbudte, men ih så lækre!

    De må prøves :o)

    SvarSlet
  2. Ja de var super lækre, har set nogle magen til, men med andre ting i end cookie dough.
    Men hvor smagte de godt :)
    Go pinse.

    SvarSlet