fredag den 10. maj 2013

Philadelphia Cheese Steak Sandwich




Hold da helt op, det er ikke sidste gang vi skal have sådan en lækker snasket sag. Navnet er en  Philadelphia cheese steak sandwich, er stødt på opskriften et par gange, men nu måtte det være, så sådan én har vi fået til aften og den mætter godt!!
Det er ingen sag at lave sådan en fætter, så det er hurtig mad og der bliver ikke sparet på kalorierne, den er nu som den er og dette skal der bestemt ikke laves om på :)
Tror dog næste gang jeg vil have lidt syltede jalapeños i, bare lige et par stykker, det vil give sandwichen lidt mere kant, selvom den smager forrygende i forvejen :)

Opskrift på Philadelphia Cheese Steak Sandwich
(2 stk.)
  • 300 g marmoreret oksefilet, ribeye, højreb.
  • 2 løg
  • 1 grønt peber
  • ost (halv cheddar og halv alm. ost)
  • gode flüte ( dem fra netto til 4 kr, hvor der ligger 2 i, er gode, sådan sub agtige)
  • salt og peber
  • olie og smør
Start med at skære kødet ud i roastbeaf tynde strimler. Skær løgene i ringe og steg i både lidt olie og smør, til de er gyldne og bløde, stil tilside. Skær den grønne peberfrugt i tynde strimler og steg dem på samme måde, til de er bløde, stil til side.
Varm en wok/pande godt op med lidt olie, svits alt kødet til det lige når at tage farve, krydr godt med salt og peber, må endelig ikke blive tørstegt. Stil tilside.
Lig flütene ind i oven i 4 minutter, tag dem ud og flæk dem på langs, du bestemmer selv om du skære dem helt over. Fyld underdelen op med kødet, dernæst de bløde løg og begge slags oste ovenpå, stil dem i ovnen i ca. 5 minutter til osten er smeltet.
Tag dem ud og fyld det grønne peber ovenpå og luk sandwichene, så er de klar til servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar