tirsdag den 31. juli 2012

Rabarber-jordbær trifli



Trifli er altid lækkert som en forfriskende dessert, lavede denne her lækre udgave med både rabarber og jordbær, med vaniljecreme og markroner, en anelse sød, men lige tilpas, min opskrift kommer her.

Opskrift på rabarber-jordbærtrifli til 2 pers:

  • Kompot ( Kan laves dagen før)
  • 200 g rabarber, renset
  • 100 g sukker
  • ½ stang vanilje
  • !/4 dl æblebrændevin
  • 100 g friske jordbær, hk i mindre tern
  • Vaniljecreme:
  • 2 æggeblommer
  • ½ spsk maizena
  • 1,25 dl mælk
  • 20 g sukker
  • ½ stang vanilge
  • 1 dl piskefløde
  • ca.100 g markroner
Kompot: Rens rabarberne og skær dem i ca 1 cm tykke skiver. Tilsæt alle ingredienserne i en gryde, undtaget jordbær, kog det let i ca 10 minutter til rabarberne er helt møre, dog uden er falde fra hinanden.
Køl kompotten ned og tilsæt 100 g friske og hakkede jordbær.

Vaniljecreme: Pisk æggeblommerne godt sammen med maizenaen.
Hæld mælk, sukker og vanilje i en gryde og bring det til kogepunktet. Hæld ca. halvdelen af den varme mælk over æggeblandingen under omrøring.
Tag den nye lune æggemasse og hæld den tilbage i gryden med mælken i og kog op under kraftig omrøring, tag gryden af varmen med det samme når cremen koger.
Hæld massen over i en ren skål og dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt af.
Når cremen er helt kold, piskes fløden til skum og vendes forsigtigt i cremen.
Anret nu triflien i potionsglas, start med knuste markroner i bunden, så rabarber/jordbær kompotten og tilsidst vaniljecremen, gentag en gang mere i samme rækkefølge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar