torsdag den 10. maj 2018

Banankage med chokolade




Opskrift på banankage med chokolade
(til ca. 8 personer.)

  • 135 g blødt smør
  • 135 g sukker
  • 2 store æg
  • 2-3 meget modne bananer (ca. 300 g)
  • ca. 40 g nødder 
  • 40 g mørk chokolade
  • 35 g grove havregryn
  • 1 dl /yoghurt/A38 eller skyr.
  • 225 g hvedemel
  • 1,5 tsk natron
  • 1,5 tsk vaniljesukker
  • 0,5 tsk salt
  • Desuden
  • 20 g smør
  • 80 g mørk chokolade
  • kokosmel

Smør og sukker røres sammen. Æggene tilsættes et ad gangen. Bananerne moses og tilsættes. Hak nødder og chokolade, ikke for groft men heller ikke helt fint.                                                Tilsæt nødder, chokolade, havregryn og det syrnede mælkeprodukt. Bland mel, natron, vaniljesukker og salt og rør nu det hele sammen og kom det i en form på ca. 20 x 30 cm.       Bages i ca. 30-35 min på 200 g. afhængig af ovntype.
Mens kagen afkøler, varm da 20 g smør og smelt det mørke chokolade heri, kom det oven på den afkølede kage og drys med kokosmel til sidst.


torsdag den 18. februar 2016

Auberginemos

Super lækkert som en lille forret eller appetitvækker, typisk græsk. Er så lækkert oven på et stykke godt brød, kunne være foccacia brød.

Auberginemos.
ca. til 6 pers.

  • 2 store auberginer
  • 1/2 dl rasp
  • 2 spsk fintrevet løg
  • 1 tsk knust hvidløg
  • 1½ dl olivenolie
  • 2 spsk lys vineddike
  • 2 spsk citronsaft
  • salt og peber
  • lidt sukker

Skyl og tør auberginer og læg dem på en plade i en 275 grader varm ovn i 15 minutter. Skru ned til 150 grader og bag auberginerne i ca. 30 minutter, indtil de er helt bløde at trykke på.

Tag dem ud og lad dem køle en smule af. Pil skallen af og læg auberginekødet i en skål. Mas og rør auberginekødet sammen med en håndpisker til en jævn blød masse.

Pisk rasp og løg i. Pisk Olie, vineddike og citronsaft i, lidt efter lidt. Konsistensen skal være som mayonnaise. Smag til med salt og peber og rund smagen af med en anelse sukker. Sæt skålen i køleskabet i mindst 4 timer.

Rør igen mosen sammen og smag til. Mosen serveres i et fad drysset med fintklippet persille. E.v.t. pyntet med sorte oliven. Spis groft brød til, som dyppes i mosen

Tips:

Retten er fra det græske køkken, og kan laves dagen før. Retten skal mindst stå og trække 4 timer, før den spises. Der kan evt. også blandes kogt moset kartoffel i retten, og raspen kan udskiftes med brød udblødt i vand.

søndag den 10. januar 2016

Kanelsnegle i form


Kanelsnegle i form:
  • 25 g gær 
  • 2 dl sødmælk
  • 75 g blødt smør
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 æg
  • knips salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 400-450 g hvedemel
  • Fyldet
  • 100 g blødt smør
  • 125 g farin
  • 1 tsk kanel
  • Desuden
  • 1 æg til pensling

Lun sødmælken til ca. 37 grader. Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og ægget og pisk grundigt. Bland halvdelen af melet i blandingen, sammen med det bløde smør. Tilsæt resten af melet og ælt dejen smidig, pas på ikke at komme for meget mel i.
Dæk dejen til med et rent viskestykke og lad den hæve i 1 time ved stuetemperatur.

Lav nu fyldet imens dejen hæver. Pisk det bløde smør med farin og kanel, til det er godt blandet.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel på ca. 40x 50 cm. Fordel fyldet på dejen og rul den sammen. Skær stykker på ca. 3 cm ud og læg dem i en smurt springform på ca. 23 cm. i dia. eller anden form kan også bruges. Tryk let på dem.

Vigtigt: alle kan ikke være i formen, så skal det absolut være en større form, så bag i stedet ca. 4-5 snegle ved siden af :o)
Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
Pensl dem med æg og sæt i en 200 grader fovarmet ovn og bag dem i ca. 30-35 minutter til de er gennembagte, afhængigt af ovnen. Lad sneglene kløe lidt af i formen.

Gammeldaws brunkager




Man kan for øvrigt fryse disse brunkage ruller, bare i film, så kan man altid tage dem op når man får lyst til friske brunkager :)

Opskrift på gammeldaws brunkager. ( ca. 100 stk)
  • 1½ tsk Dr.Oetker potaske
  • ½ dl vand
  • 250 g smør
  • 200 g sirup
  • 200 g sukker
  • 50 g smuttede hakkede mandler
  • 1 bæger Dr.Oetker sukat
  • 1 pose Dr.Oetker brunkagekrydderi
  • 500 g hvedemel
Opløs optasken i vandet.
Smør, sirup og sukker koges op og den opløste potaske røres i. Afkøl massen til den er lunken.
Kog mandler, smut dem og hak dem. Bland mandler, sukat sammen med sigtet brunkagekrydderi og hvedemel i en skål. Rør sukkermassen i melblandingen og ælt dejen til den er ensartet og smidig.
Tril dejen til tykke stænger, (ca. ø 4 cm.) pak dem ind i film og lad dem hvile i køleskabet i mindst 12 timer. Jeg fik 3 ruller.
Tænd oven på 200 grader alm. varme.
De afkølede dejstænger skæres i tynde skiver og lægges på bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kagerne i 8-10 minutter. Afkøl dem og læg dem i kagedåse.

Amerikanske pandekager


De her amerikanske pandekager er uden tvivl de bedste jeg nogensinde har bagt, smagen er bare super god og de er virkelig luftige. Man kan jo sagtens spise dem uden andet til end ahorn sirup, men en gang æg og bacon er altså altid lækkert til, sådan en søndag morgen.

Opskrift på amerikanske pandekager
( ca. 10 stk.)

  • 2½ dl. hvedemel
  • 2½ dl. kærnemælk
  • 2 æg
  • 1 knips salt
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. natron
  • smør til stegning
Bland hvedemel med sukker, salt og natron, hæld kærnemælken i og pisk til en ensartet masse, tilsæt æggeblommerne. Æggehviderne skal piskes helt stive i en skål for sig selv, vend nu den stive æggehvide masse i melblandingen. Steg blandingen med det samme i lidt smør.
Servere ahorns sirup og blåbær til.

Grov boller


Grovboller:
12 boller.

  • 25 g gær
  • 6 dl vand
  • 2 spsk honning
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk olie
  • 1 dl grovvalset havregryn
  • 200 g ølandshvedemel
  • 330 g fuldkornsspletmel
  • 100 g hvedemel
Rør gæren ud i den lune vand, tilsæt salt, olie og honning. Rør alle slags mel i, dejen er en smule klistret, dette skal den også være.
Stil til hævning et lunt sted i 1,5 time. Form nu til boller og lad efterhæve i 15 minutter.
Skal ind i en 200 graders varm ovn i ca. 20 minutter til de er gyldne.

Makron drøm m. frisk creme

 

Dette er en opskrift jeg fik ud af det blå, syntes den egner sig godt som en dessert kage, men kan såmænd også være super til kaffen. Den har den søde, sprøde og svampet bund, og den friske cremet topping eller hvad man vil kalde det. Super lækker kombination, absolut ikke sidste gang jeg laver den, en nem og anderledes dessert til gæsterne. Det friske frugt ved siden af, er prikken over iet, jeg havde dog kun blåbær liggende. Men jordbær, hindbær, kiwi eller hvad man syntes, men gerne noget lidt syrligt.

Opskrift på makron drøm m. frisk creme
( 8  stk.)
  • 300 g sukker
  • 3 æg
  • 1 tsk madelessens
  • 125 g knuste makroner
  • 125 g hvedemel
  • 125 g smeltet smør
Pisk sukker og æg luftigt sammen og tilsæt mandelessensen. Knus makronerne ned i sukkerblandingen og pisk forsat. Hvedemel tilsættes lidt efter lidt og tilsidst det let afkølet smeltet smør, røres i.
Du skal bruge en bradeplade som måler 30 cm x 22 cm. dejen går ca. 3,5 cm op til kanten, den vil hæve under bagningen, men falder sammen igen når den tages ud af oven, den SKAL være svampet nemlig.
Den skal nu bages i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 25-30 minutter, afhængig af ovn, den skal være gyldnen og sprød på overfladen. Køl helt af.

Frisk creme
( til 8 toppings)
  • 4,5 dl piskefløde
  • 1,5 dl cremefraice 38%
  • 1 dl flormelis
  • 2 stænger vanilje
Pisk piskefløden til flødeskum. Sigt flormelis i flødeskummet. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestængerne og kom i flødeskummet, vend cremefraicen forsigtigt i flødeskummet.


Makronkagen skal nu stikkes ud til fine runde kager, jeg gjorde det med et glas dom målte 8 cm. i diameter. Der stikkes ud til 8 stk. kager.
Cremen kommes i en sprøjtepose med stor tyl, sprøjtes nu flot ud på kagerne. Servere med lækkert frisk frugt til, det syrlige til det søde, giver et lækkert modspil :)

onsdag den 18. februar 2015

Vegetariske forårsruller

 
 

Vegetariske forårsruller:
(20 stk.)

  • 20 stk tyj spring roll pastry ( Brugte de store, der er 40 stk. i en pakke)
  • 1 spidskål
  • 3 gulerødder
  • 100 g. champignon
  • 1½ porre
  • ½ gult peber
  • ½ rødt peber
  • 1 løg
  • ½ pk glasnudler
  • 1/4 rød chili, uden kerner
  • 1 spsk. hakket/revet ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. rørsukker
  • ½ tsk. spidskommen
  • 3 spsk. Soya
  • salt og peber

Det hele skal snittes, i den str. du syntes passer, spidskål i tynde strimler, gulerødder i små tern samt resten. Fin hak chilien uden kerner, riv ingefæren.
Kog glasnudlerne i ganske kort tid og lad dem dryppe af.
Varm en wok op til høj varme og svits nu alle ingredienserne, i ca 5 minutter, der må godt stadigvæk være bid i, hæld Soya og de tørre ingredienser i til sidst og rør med rundt i ca 2 minutter,
Skær glasnudlerne i over et par gange og bland dem i wok blandingen og rør rundt.
Kom nu fyldet i forårsrullerne og rul dem, man kan lave en blanding af mel og vand, som man kan bruge i lukningen, så de ikke går op.
Læg alle sammen på en bradeplade med lukningen nederste og pensl dem med rapsolie og bag dem ved 200 graders varmluft i ca. 15 minutter. Velbekomme

torsdag den 12. februar 2015

Sprøde og saftige koldhævede gulerodsboller


De lækreste sprøde og saftige gulerodsboller, de skal i hvert fald bages igen snart :) De tager 12 timer at lave disse boller, da de skal hæve natten over.

Opskrift på sprøde og saftige koldhævede gulerodsboller:
(12 stk)
  • 20 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 2 alm. revne gulerødder
  • 4 dl hvedemel
  • 4 dl ølandshvedemel
  • 1 dl havregryn
  • 1½ tsk salt
  • 1 tsk honning
Kom gæren i en skål sammen med det kolde vand. Tilsæt salt, honning og de revne gulerødder.
Rør ølandshvedemel i og havregryn, til sidst melet, vend det rundt med en ske.
Dejen skal være meget lind. Skyl et viskestykke i vand og vrid det for vand, kommes henover dejen og skålen stilles nu i køleskabet natten over.
Næste morgen tændes ovnen for max styrke i varmluft, kom bagepapir på en bageplade. Brug 2 sker, til at sætte 12 klatter dej på pladen. Der kan evt. drysses med forskellige kerner nu.
De skal ind i ovnen med det samme og nu skrues der ned på 225 grader, de skal bages i ca. 20 min, til de er sprøde og gyldne på toppen.

tirsdag den 10. februar 2015

Banan/rismel pandekager m. hindbærcreme


Opskrift på banan /rismel pandekager
(ca. 6 stk.)

  • 1 banan
  • 1 æg
  • ½ dl. mælk
  • 1 knips salt
  • 2 tsk. sødemiddel
  • 1½ dl. rismel
  • Steg i kokosolie
Mos bananen først og tilsæt ægget. Kom nu mælk, salt sødemiddel i og til sidst rismelet.
Varm en pande med kokosolie og steg pandekagerne til de er bagt og gyldne på hver side.



Opskrift på hindbærcreme
(ca. 7 dl.)

  • 200 g frosne hindbær
  • 1 dl. piskefløde
  • 1 dl. græsk yoghurt
  • 0,5 tsk. sødemiddel
  • 2 spsk. vaniljesukker
Giv de frosne bær et opkog og køl dem af. Pisk fløden stiv.
Bland græsk yoghurt med sødemiddel og vaniljesukker og kom de kolde bær i blandingen.
Vend nu flødeskummet i blandingen, nu er den klar til at komme oven på pandekagerne.


søndag den 8. februar 2015

marmor-muffins


Opskrift på 9 stk. store marmor-muffins
  • 140 g sukker
  • 1 æg
  • 100 g blødt smør
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 260 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk natron
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 4 spsk kakao pulver
Pisk det bløde smør luftigt sammen med sukkert, så det bliver helt lyst. Pisk ægget i og forsæt med at piske grundigt, tilsæt kærnemælken.
Bland mel, salt, bagepulver, vaniljesukker og natron sammen i en anden skål. Bland så melblandingen i smørblandingen, rør til en glat dej.
Tag 1/3 del af blandingen og bland dette med kakao pulveret, til det er rørt godt sammen. Start med at komme den lyse blanding i bunden af muffin formene, lidt af det mørke og slut til sidst af med den lyse dej øverst.
Bag dem i en 200 grader varm ovn i 18-20 min.

onsdag den 4. februar 2015

Gulerodssuppe m. bacontern


Lavede denne sunde gulerodssuppe i aftes, den smagte forrygende, godt krydret og godt mættende.
Spiste focacia brød til, som jeg har opskriften på lige her.

Opskrift på gulerodsuppe
(2 pers.)

  • 600 g gulerødder
  • 1 porre
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g ingefær
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/4 chili
  • 1 liter vand ( måske lidt mere)
  • 2 laubærblade
  • 1 spsk Soya
  • ½ bouillon terning
  • olivenolie
  • salt og peber
  • Pynt 
  • bacontern
  • rødløg
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Rens porren og skyld den grundigt i rent vand og skær den i mindre stykker.
Sauter gulerødder, porre, hvidløg, chili, ingefær og spidskommen i et olivenolie i et par minutter.
Tilsæt nu vandet, laubærblade, bouillon terning og Soya. Bring suppen i kog så det bliver mørt i ca. 20 minutter under låg.
Tag suppen af varmen og lad den køle lidt ned, stavblend den nu, så det hele bliver flydende og jævnt. Varm den op og smag den til med salt og peber.
Bacon ternene skal steges og løgene skæres i meget tynde strimler til pynt på toppen.

Man kan desuden også pynte med gulerødder skåret i meget tynde strimler med en kartoffelskraller, og friske koriander

Lemon curd


Uhm brug dette lækre lemon curd på en the bolle eller i macarons som her, eller i en lækker tærte.

Opskrift på lemon curd, ca. 3 dl.:
  • 2 citroner ( ikke overfladebehandleteller øko)
  • 37 g smør
  • 1 æg, pastiuseret
  • 100 g sukker
Riv skallen af de vaskede citroner på den fine side af rivejernet og pres saften ud af citronerne.
Kom skal og saft i en gryde, tilsæt æg, sukker og smør. Pisk godt og varm op ved svag varme, (må endelig ikke koge, da der er æg i og det kan koagulere, dvs. bliver til røræg. Det tager ca. 15 minutter inden curden begynder at tykne. Når den har opnået den ønskede tykkelse ( vil stivne mere når den er kold) hældes curden på atamonskyllede glas, luk dem og sæt dem på køl, det tager ca. 1½ time inden den er helt kold.

Tip: Man kan evt. si blandingen efter kogning, hvis man ikke ønsker citrusskallen i curden, det er en smagssag. Man kan evt. også komme husblas i curden, hvis man vil have den stivere, opblød husblas i ca 5 minutter i koldt vand og klem vand fra og kom den direkte i den varme lemon curd, så enkelt er det :)

Ungkvæg ribeye med vilde ris i mexicansk forklædning



Opskrift på ungkvæg ribeye m. vilde ris a'la mexicansk
(2 pers.)
  • 175 g x 2 ungkvæg ribeye
  • 2 spsk. madolie
  • 2 tsk røget paprika
  • 2 spsk. brun farin
  • salt
  • paber
  • 4 spsk salsa sauce'
  • 1 tsk. knust tørret chili
  • 1 bundt forårsløg
  • vildtris blanding
  • ½ chili

Opskrift på dressing

  • 1 dl. græsk yoghurt
  • 1 dl. Philadelphia
  • 2 tsk spidskommen
  • salt
  • peber
  • citron
Start først med at kog risene, samt lav dressingen imens.
Skær ribeyen i strimler og marinere kødet i madolie, paprika, brun farin, salt og peber. Kom nu kødet på panden ved ret høj varme, så det får em grillede smag, tilsæt ret hurtigt risene, tørret chili, forårsløg og chilien. Salsasovsen kommes i blandingen til sidst, den skal nemlig bare lige steges med i ca. 1 minut.

Kom fyldet i pandekagerne og dyp i dippen.

Grove frokostboller


Opskrift på grove frokostboller:
(8 stk.)
  • 5 dl lunken vand
  • ½ spsk. salt
  • 50 g gær
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl femkornsblanding
  • 2 dl rugmel
  • 1 tsk. mørk maltmel
  • 2 revne gulerødder
  • 2½ dl speltmel
  • 5 dl hvedemel
  • 100 g. græskarkerner
Start med at opløs gæren i det lune vand, tilsæt salt, honning og femkornsblandingen. Tilsæt rugmel, maltmel, revne gulerødder, speltmel og græskarkerner.
Kom nu hvedemelet i lidt efter lidt, det er ikke sikkert at alle 5 dl. skal i, da den stadig skal være lidt klæberig, dog ikke våd.
Stil til hævning et lunt sted med et viskestykke over i 45 minutter.
Form nu til runde boller, en anelse flade i det, der er til 8 boller., stil atter til hævning i 45 minutter.
Kom dem midt i oven på 210 grader i 20 minutter, til de er sprøde på toppen, tag dem ud og lad dem køle helt af, inden du kommer salat i dem.

onsdag den 30. juli 2014

Svampet nutella kage


Have virkelig lyst til noget sødt i dag, eller rettere sagt noget kage, jeg fandt den her Nutella kage på nettet, hvor jeg har ændret lidt i nogle ting, for ønskede ikke at komme så meget sukker og Nutella i som der stod,  og den smagte jo forrygende alligevel og rigeligt sød til mig :)
Den her kage skal absolut bages igen, da jeg virkelig syntes om den.

Opskrift på svampet Nutella kage
(ca. til 8 personer.)

  • 170 g magarine
  • 150 g. hvidt sukker
  • 3 æg
  • 360 g. hvedemel
  • 1½ tsk. vaniljesukker
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1½ tsk. natron
  • ½ tsk. maldon salt
  • 340 g. skyr  (eller græsk yoghurt)
  • 200 g. Nutella
  • Desuden
  • flormelis
  • randform på 24 cm. i diameter
Forvarm ovnen til 175 grader (ikke varmluft). Smør en randform let med smør.
Bland mel, bagepulver, natron, vaniljesukker og salt sammen. Kom blødt magarine og sukker i en skål og pisk det til en ensartet masse så det bliver luftigt og tilsæt nu et æg af gangen, så det bliver blandet rigtig godt.
Tilsæt nu skyren skiftevis med melblandingen, så det bliver blandet godt, men rør ikke i for lang tid.
Lun Nutellaen i microbølgeovn i ca. 30 sek. for at det bliver lidt mere flydende og nemmere at arbejde med. Fordel nu 1/3 af dejen i bunden af formen, derefter halvdelen af Nutella’en, så halvdelen af den dej der er tilbage, resten af Nutella’en og slut af med resten af dejen.
Sæt i ovnen og bag i ca. 45 minutter, tjek med en tandstikker eller kødnål at den er gennembagt, inden den tages ud af ovnen. Lad kagen afkøle helt i formen, inden den forsigtig løsnes og vendes ud. Drys med flormelis, inden servering.

søndag den 27. juli 2014

French toast



Det er søndag og morgenmaden må godt være lidt mere spændende end bare en bolle, så det blev til French toast i dag, det er vildt nemt at lave, samtidigmed at det smager rigtig godt.
Jeg har drysset det med lidt kanel sukker, så kan man selv bestemme om der skal lidt ahorns sirup henover til sidst, ikke fordi de behøver det, men det smager jo bare så godt :)


Opskrift på French toast
(2 pers.)

  • 4 stk. hvidt toastbrød
  • 2 æg
  • 2 spsk. mælk
  • Desuden
  • smør til stegning
  • 2 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. kanel, stødt.
  • Ahorns sirup
Start med at piske æggene sammen med mælken og stil til side. Skær alle kanter af toast brødet og læg det i blød i ægge blandingen eller nøjes med at vende det i.
Ha en varm pande klar smurt med smør, og kom brødene på panden med det samme, de må gerne være fine gyldne på begge sider, skær dem over til trekanter.
Bland sukkeret med kanel og drys det ovenpå brødene.

Hindbær/brombær smoothies


Der er ikke noget bedre end en frisk og kold smoothie på de her varme dage. Samtidigmed er det jo ret sundt, man kan jo lave uendelige mange forskellige variationer, det er bare at prøve sig frem.
Her har jeg brugt frosne bær, som jeg dog lige har givet et kog først, og så kølet dem af.

Opskrift på hindbær/brombær smoothie
(2 pers.)

  • 100 gram hindbær
  • 50 gram brombær     
  • 3 dl. letmælk
  • 1 spsk. sødestof
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Isterninger.
Det hele blendes, vupti.... så bare op i et par glas.

lørdag den 26. juli 2014

Chokolade/lakrids cupcake m. vanilje creme




Har lavet nogle super lækre muffins i dag, kombinationen af chokolade og lakrids er jeg vild med, og så passer vanilje moussen/frostingen bare  rigtig godt til.
Fik også lige en hindbær/ brombær smoothie til, uhm ikke noget dumt valg.

Opskrift på 10 lakrids/chokolade muffin.

  • 60 g smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 250 g hvedemel
  • 50 g kakao
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 vanilje sukker
  • 2½ dl kærnemælk
  • ½ dl. mælk
  • knips salt
  • 40 g hakket lakrids chokolade( brugte Toms ekstra, mørk lakrids chokolade)
  • Desuden:
  • 1 brev Dr. Oetker vanilje mousse
  • 2,5 dl mælk
  • Lidt lakrids pulver
Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk smørret med sukkeret, så det bliver en ensartet masse, kom nu ægget i og pisk godt.
Bland melet med kakao, vanilje sukker, bagepulver, natron og salt. Kom skiftevis kærnemælk og mel blandingen i kagemassen, og til sidst mælken. Vend den hakkede chokolade i.
Hæld op i muffin forme. Sæt kagerne midt i ovnen i 17 minutter.
Tag dem ud på en rist og lad dem køle af.

Lav frostingen, den skal være kold. Kom massen i en sprøjtepose og kom på det på kagerne, slut af med at drysse lidt lakrids.

onsdag den 9. juli 2014

Chokolade-scones



Det er efterhånden ret lang tid siden der er kommet en opskrift herinde. Men fik lyst til kage i dag, og det blev til friskbagte scones, de er super nemme og lave, de skal heller ikke hæve :)

Opskrift på chokolade-scones
(ca.10 stk. )

  • 250 g hvedemel
  • 2 g salt
  • 12 g bagepulver
  • 65 g mørk chokolade
  • 115 g koldt usaltet smør
  • 75 g sukker
  • 1 dl kærnemælk
  • Desuden
  • æggehvide til pensling
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland mel, bagepulver, salt og sukker i en skål. Skær det kolde smør ud i små firkanter og smuldr dejen mellem fingrene, så det får konsistens som revet parmesanost, tilsæt den grovhakket chokolade.
Kom nu lidt kærnemælk i dejen, til den hænger sammen. Der må godt være lidt små klumper i dejen, det gør ingenting.
Saml dejen hurtigt og rul dejen ud på et bord så den er ca. 2,5 cm. tyk over det hele. Skær nu 10 stykker ud til scones, enten som firkanter, eller trekanter. Du kan også stikke dem ud med et glas, så de i stedet bliver runde. Pensl dem med æggehviden.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir og kom dem i den varme ovn, i ca. 15 minutter, til de bliver lidt gyldne på toppen.