onsdag den 30. juli 2014

Svampet nutella kage


Have virkelig lyst til noget sødt i dag, eller rettere sagt noget kage, jeg fandt den her Nutella kage på nettet, hvor jeg har ændret lidt i nogle ting, for ønskede ikke at komme så meget sukker og Nutella i som der stod,  og den smagte jo forrygende alligevel og rigeligt sød til mig :)
Den her kage skal absolut bages igen, da jeg virkelig syntes om den.

Opskrift på svampet Nutella kage
(ca. til 8 personer.)

  • 170 g magarine
  • 150 g. hvidt sukker
  • 3 æg
  • 360 g. hvedemel
  • 1½ tsk. vaniljesukker
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1½ tsk. natron
  • ½ tsk. maldon salt
  • 340 g. skyr  (eller græsk yoghurt)
  • 200 g. Nutella
  • Desuden
  • flormelis
  • randform på 24 cm. i diameter
Forvarm ovnen til 175 grader (ikke varmluft). Smør en randform let med smør.
Bland mel, bagepulver, natron, vaniljesukker og salt sammen. Kom blødt magarine og sukker i en skål og pisk det til en ensartet masse så det bliver luftigt og tilsæt nu et æg af gangen, så det bliver blandet rigtig godt.
Tilsæt nu skyren skiftevis med melblandingen, så det bliver blandet godt, men rør ikke i for lang tid.
Lun Nutellaen i microbølgeovn i ca. 30 sek. for at det bliver lidt mere flydende og nemmere at arbejde med. Fordel nu 1/3 af dejen i bunden af formen, derefter halvdelen af Nutella’en, så halvdelen af den dej der er tilbage, resten af Nutella’en og slut af med resten af dejen.
Sæt i ovnen og bag i ca. 45 minutter, tjek med en tandstikker eller kødnål at den er gennembagt, inden den tages ud af ovnen. Lad kagen afkøle helt i formen, inden den forsigtig løsnes og vendes ud. Drys med flormelis, inden servering.

søndag den 27. juli 2014

French toast



Det er søndag og morgenmaden må godt være lidt mere spændende end bare en bolle, så det blev til French toast i dag, det er vildt nemt at lave, samtidigmed at det smager rigtig godt.
Jeg har drysset det med lidt kanel sukker, så kan man selv bestemme om der skal lidt ahorns sirup henover til sidst, ikke fordi de behøver det, men det smager jo bare så godt :)


Opskrift på French toast
(2 pers.)

  • 4 stk. hvidt toastbrød
  • 2 æg
  • 2 spsk. mælk
  • Desuden
  • smør til stegning
  • 2 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. kanel, stødt.
  • Ahorns sirup
Start med at piske æggene sammen med mælken og stil til side. Skær alle kanter af toast brødet og læg det i blød i ægge blandingen eller nøjes med at vende det i.
Ha en varm pande klar smurt med smør, og kom brødene på panden med det samme, de må gerne være fine gyldne på begge sider, skær dem over til trekanter.
Bland sukkeret med kanel og drys det ovenpå brødene.

Hindbær/brombær smoothies


Der er ikke noget bedre end en frisk og kold smoothie på de her varme dage. Samtidigmed er det jo ret sundt, man kan jo lave uendelige mange forskellige variationer, det er bare at prøve sig frem.
Her har jeg brugt frosne bær, som jeg dog lige har givet et kog først, og så kølet dem af.

Opskrift på hindbær/brombær smoothie
(2 pers.)

  • 100 gram hindbær
  • 50 gram brombær     
  • 3 dl. letmælk
  • 1 spsk. sødestof
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Isterninger.
Det hele blendes, vupti.... så bare op i et par glas.

lørdag den 26. juli 2014

Chokolade/lakrids cupcake m. vanilje creme




Har lavet nogle super lækre muffins i dag, kombinationen af chokolade og lakrids er jeg vild med, og så passer vanilje moussen/frostingen bare  rigtig godt til.
Fik også lige en hindbær/ brombær smoothie til, uhm ikke noget dumt valg.

Opskrift på 10 lakrids/chokolade muffin.

  • 60 g smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 250 g hvedemel
  • 50 g kakao
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 vanilje sukker
  • 2½ dl kærnemælk
  • ½ dl. mælk
  • knips salt
  • 40 g hakket lakrids chokolade( brugte Toms ekstra, mørk lakrids chokolade)
  • Desuden:
  • 1 brev Dr. Oetker vanilje mousse
  • 2,5 dl mælk
  • Lidt lakrids pulver
Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk smørret med sukkeret, så det bliver en ensartet masse, kom nu ægget i og pisk godt.
Bland melet med kakao, vanilje sukker, bagepulver, natron og salt. Kom skiftevis kærnemælk og mel blandingen i kagemassen, og til sidst mælken. Vend den hakkede chokolade i.
Hæld op i muffin forme. Sæt kagerne midt i ovnen i 17 minutter.
Tag dem ud på en rist og lad dem køle af.

Lav frostingen, den skal være kold. Kom massen i en sprøjtepose og kom på det på kagerne, slut af med at drysse lidt lakrids.

onsdag den 9. juli 2014

Chokolade-scones



Det er efterhånden ret lang tid siden der er kommet en opskrift herinde. Men fik lyst til kage i dag, og det blev til friskbagte scones, de er super nemme og lave, de skal heller ikke hæve :)

Opskrift på chokolade-scones
(ca.10 stk. )

  • 250 g hvedemel
  • 2 g salt
  • 12 g bagepulver
  • 65 g mørk chokolade
  • 115 g koldt usaltet smør
  • 75 g sukker
  • 1 dl kærnemælk
  • Desuden
  • æggehvide til pensling
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland mel, bagepulver, salt og sukker i en skål. Skær det kolde smør ud i små firkanter og smuldr dejen mellem fingrene, så det får konsistens som revet parmesanost, tilsæt den grovhakket chokolade.
Kom nu lidt kærnemælk i dejen, til den hænger sammen. Der må godt være lidt små klumper i dejen, det gør ingenting.
Saml dejen hurtigt og rul dejen ud på et bord så den er ca. 2,5 cm. tyk over det hele. Skær nu 10 stykker ud til scones, enten som firkanter, eller trekanter. Du kan også stikke dem ud med et glas, så de i stedet bliver runde. Pensl dem med æggehviden.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir og kom dem i den varme ovn, i ca. 15 minutter, til de bliver lidt gyldne på toppen.

søndag den 9. februar 2014

Kæmpe kyllinge sandwich m. semidried tomater, spejlæg og bacon.



En lidt usund sandwich måske, meeeen engang imellem må man godt :o)
Fik engang en sandwich ala denne på en café, nu har jeg så forsøgt at lave den selv, med samme gode resultat. Skal lige siges at den mætter helt vildt, syntes du der er for meget brød, så nøjs med 2, men den kan sagtens bære 3 lag ellers, min opskrift kommer her.

Opskrift på semidried tomater
  • 10 cherry tomater
  • 4 spsk oliven olie
  • 1 tsk sukker
  • salt og peber
  • basilkum
Halver tomaterne og skrab indemaden ud af dem og læg dem med skærefladen opad på en plade med bagepapir. Stænk olivenolie på alle sammen samt krydr med, salt, peber, sukker og basilkum.
Sæt dem i en 110 grader varm ovn i ca. 1,5 time.
Tomaterne kan holde sig i 10 dage i køleskab, kom dem evt. i et glas med olivenolie henover og et låg.
Man kan også hakke lidt hvidløg og komme på tomaterne inden de ryger i ovnen, hvis man er til mere smag.

Kæmpe kyllinge sandwich m. semidried tomater, spejlæg og bacon.
(2 pers.)
  • 6 stykker store sandwich brød
  • 1 pk bacon i skiver
  • 2 kyllinge fileter (marineret i det du kan li)
  • 2 æg
  • ½ rødløg
  • ½ bakke blandet salt
  • 1 håndfuld cheddar
  • 1 håndfuld rucala
  • salatmayonaise
  • olie & smør til stegning

Start med at lave tomaterne da de tager lang tid at lave.
Skær kyllinge fileterne i passende stykker, de skal ikke være for store nemlig. Mariner dem i den ønskede smag og steg kyllingerne fileterne i lidt olie. Steg baconen og læg den af på fedtsugende papir.
Varm smør op på en stor pande, og smid brødene på, hvis du kan have 3 liggende, så skal du kun stege dem af to omgange. Steg dem gyldne og sprøde, kom cheddarost på 2 af brødene, smelter det ikke ordentligt, så ind i ovnen med det et smut. Steg spejlæggene.
Saml sandwichene ved at lægge et stykke brød først, kom salatmayonaise på brødet, salat, kyllingekødet og rødløg. Kom den næste skive brød på, den med cheddarost, bacon og tomaterne.
Top endnu med et brød og læg til sidst spejlægget øverst på sandwichen.... velbekommen.