onsdag den 18. februar 2015

Vegetariske forårsruller

 
 

Vegetariske forårsruller:
(20 stk.)

  • 20 stk tyj spring roll pastry ( Brugte de store, der er 40 stk. i en pakke)
  • 1 spidskål
  • 3 gulerødder
  • 100 g. champignon
  • 1½ porre
  • ½ gult peber
  • ½ rødt peber
  • 1 løg
  • ½ pk glasnudler
  • 1/4 rød chili, uden kerner
  • 1 spsk. hakket/revet ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. rørsukker
  • ½ tsk. spidskommen
  • 3 spsk. Soya
  • salt og peber

Det hele skal snittes, i den str. du syntes passer, spidskål i tynde strimler, gulerødder i små tern samt resten. Fin hak chilien uden kerner, riv ingefæren.
Kog glasnudlerne i ganske kort tid og lad dem dryppe af.
Varm en wok op til høj varme og svits nu alle ingredienserne, i ca 5 minutter, der må godt stadigvæk være bid i, hæld Soya og de tørre ingredienser i til sidst og rør med rundt i ca 2 minutter,
Skær glasnudlerne i over et par gange og bland dem i wok blandingen og rør rundt.
Kom nu fyldet i forårsrullerne og rul dem, man kan lave en blanding af mel og vand, som man kan bruge i lukningen, så de ikke går op.
Læg alle sammen på en bradeplade med lukningen nederste og pensl dem med rapsolie og bag dem ved 200 graders varmluft i ca. 15 minutter. Velbekomme

torsdag den 12. februar 2015

Sprøde og saftige koldhævede gulerodsboller


De lækreste sprøde og saftige gulerodsboller, de skal i hvert fald bages igen snart :) De tager 12 timer at lave disse boller, da de skal hæve natten over.

Opskrift på sprøde og saftige koldhævede gulerodsboller:
(12 stk)
  • 20 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 2 alm. revne gulerødder
  • 4 dl hvedemel
  • 4 dl ølandshvedemel
  • 1 dl havregryn
  • 1½ tsk salt
  • 1 tsk honning
Kom gæren i en skål sammen med det kolde vand. Tilsæt salt, honning og de revne gulerødder.
Rør ølandshvedemel i og havregryn, til sidst melet, vend det rundt med en ske.
Dejen skal være meget lind. Skyl et viskestykke i vand og vrid det for vand, kommes henover dejen og skålen stilles nu i køleskabet natten over.
Næste morgen tændes ovnen for max styrke i varmluft, kom bagepapir på en bageplade. Brug 2 sker, til at sætte 12 klatter dej på pladen. Der kan evt. drysses med forskellige kerner nu.
De skal ind i ovnen med det samme og nu skrues der ned på 225 grader, de skal bages i ca. 20 min, til de er sprøde og gyldne på toppen.

tirsdag den 10. februar 2015

Banan/rismel pandekager m. hindbærcreme


Opskrift på banan /rismel pandekager
(ca. 6 stk.)

  • 1 banan
  • 1 æg
  • ½ dl. mælk
  • 1 knips salt
  • 2 tsk. sødemiddel
  • 1½ dl. rismel
  • Steg i kokosolie
Mos bananen først og tilsæt ægget. Kom nu mælk, salt sødemiddel i og til sidst rismelet.
Varm en pande med kokosolie og steg pandekagerne til de er bagt og gyldne på hver side.



Opskrift på hindbærcreme
(ca. 7 dl.)

  • 200 g frosne hindbær
  • 1 dl. piskefløde
  • 1 dl. græsk yoghurt
  • 0,5 tsk. sødemiddel
  • 2 spsk. vaniljesukker
Giv de frosne bær et opkog og køl dem af. Pisk fløden stiv.
Bland græsk yoghurt med sødemiddel og vaniljesukker og kom de kolde bær i blandingen.
Vend nu flødeskummet i blandingen, nu er den klar til at komme oven på pandekagerne.


søndag den 8. februar 2015

marmor-muffins


Opskrift på 9 stk. store marmor-muffins
  • 140 g sukker
  • 1 æg
  • 100 g blødt smør
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 260 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk natron
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 4 spsk kakao pulver
Pisk det bløde smør luftigt sammen med sukkert, så det bliver helt lyst. Pisk ægget i og forsæt med at piske grundigt, tilsæt kærnemælken.
Bland mel, salt, bagepulver, vaniljesukker og natron sammen i en anden skål. Bland så melblandingen i smørblandingen, rør til en glat dej.
Tag 1/3 del af blandingen og bland dette med kakao pulveret, til det er rørt godt sammen. Start med at komme den lyse blanding i bunden af muffin formene, lidt af det mørke og slut til sidst af med den lyse dej øverst.
Bag dem i en 200 grader varm ovn i 18-20 min.

onsdag den 4. februar 2015

Gulerodssuppe m. bacontern


Lavede denne sunde gulerodssuppe i aftes, den smagte forrygende, godt krydret og godt mættende.
Spiste focacia brød til, som jeg har opskriften på lige her.

Opskrift på gulerodsuppe
(2 pers.)

  • 600 g gulerødder
  • 1 porre
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g ingefær
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/4 chili
  • 1 liter vand ( måske lidt mere)
  • 2 laubærblade
  • 1 spsk Soya
  • ½ bouillon terning
  • olivenolie
  • salt og peber
  • Pynt 
  • bacontern
  • rødløg
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Rens porren og skyld den grundigt i rent vand og skær den i mindre stykker.
Sauter gulerødder, porre, hvidløg, chili, ingefær og spidskommen i et olivenolie i et par minutter.
Tilsæt nu vandet, laubærblade, bouillon terning og Soya. Bring suppen i kog så det bliver mørt i ca. 20 minutter under låg.
Tag suppen af varmen og lad den køle lidt ned, stavblend den nu, så det hele bliver flydende og jævnt. Varm den op og smag den til med salt og peber.
Bacon ternene skal steges og løgene skæres i meget tynde strimler til pynt på toppen.

Man kan desuden også pynte med gulerødder skåret i meget tynde strimler med en kartoffelskraller, og friske koriander

Lemon curd


Uhm brug dette lækre lemon curd på en the bolle eller i macarons som her, eller i en lækker tærte.

Opskrift på lemon curd, ca. 3 dl.:
  • 2 citroner ( ikke overfladebehandleteller øko)
  • 37 g smør
  • 1 æg, pastiuseret
  • 100 g sukker
Riv skallen af de vaskede citroner på den fine side af rivejernet og pres saften ud af citronerne.
Kom skal og saft i en gryde, tilsæt æg, sukker og smør. Pisk godt og varm op ved svag varme, (må endelig ikke koge, da der er æg i og det kan koagulere, dvs. bliver til røræg. Det tager ca. 15 minutter inden curden begynder at tykne. Når den har opnået den ønskede tykkelse ( vil stivne mere når den er kold) hældes curden på atamonskyllede glas, luk dem og sæt dem på køl, det tager ca. 1½ time inden den er helt kold.

Tip: Man kan evt. si blandingen efter kogning, hvis man ikke ønsker citrusskallen i curden, det er en smagssag. Man kan evt. også komme husblas i curden, hvis man vil have den stivere, opblød husblas i ca 5 minutter i koldt vand og klem vand fra og kom den direkte i den varme lemon curd, så enkelt er det :)

Ungkvæg ribeye med vilde ris i mexicansk forklædning



Opskrift på ungkvæg ribeye m. vilde ris a'la mexicansk
(2 pers.)
  • 175 g x 2 ungkvæg ribeye
  • 2 spsk. madolie
  • 2 tsk røget paprika
  • 2 spsk. brun farin
  • salt
  • paber
  • 4 spsk salsa sauce'
  • 1 tsk. knust tørret chili
  • 1 bundt forårsløg
  • vildtris blanding
  • ½ chili

Opskrift på dressing

  • 1 dl. græsk yoghurt
  • 1 dl. Philadelphia
  • 2 tsk spidskommen
  • salt
  • peber
  • citron
Start først med at kog risene, samt lav dressingen imens.
Skær ribeyen i strimler og marinere kødet i madolie, paprika, brun farin, salt og peber. Kom nu kødet på panden ved ret høj varme, så det får em grillede smag, tilsæt ret hurtigt risene, tørret chili, forårsløg og chilien. Salsasovsen kommes i blandingen til sidst, den skal nemlig bare lige steges med i ca. 1 minut.

Kom fyldet i pandekagerne og dyp i dippen.

Grove frokostboller


Opskrift på grove frokostboller:
(8 stk.)
  • 5 dl lunken vand
  • ½ spsk. salt
  • 50 g gær
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl femkornsblanding
  • 2 dl rugmel
  • 1 tsk. mørk maltmel
  • 2 revne gulerødder
  • 2½ dl speltmel
  • 5 dl hvedemel
  • 100 g. græskarkerner
Start med at opløs gæren i det lune vand, tilsæt salt, honning og femkornsblandingen. Tilsæt rugmel, maltmel, revne gulerødder, speltmel og græskarkerner.
Kom nu hvedemelet i lidt efter lidt, det er ikke sikkert at alle 5 dl. skal i, da den stadig skal være lidt klæberig, dog ikke våd.
Stil til hævning et lunt sted med et viskestykke over i 45 minutter.
Form nu til runde boller, en anelse flade i det, der er til 8 boller., stil atter til hævning i 45 minutter.
Kom dem midt i oven på 210 grader i 20 minutter, til de er sprøde på toppen, tag dem ud og lad dem køle helt af, inden du kommer salat i dem.