torsdag den 31. maj 2012

Banan/kokos pandekage m. masser af frugt på




Jeg har prøvet at lave en sundere udgave af pandekager, men også med ingredienser som jeg godt kan lide.
Jeg har brugt banan som giver en meget lækker smag, og mælk har jeg ikke brugt, det kan man selvfølgelig godt, men så bliver det også lidt tyndere pandekager. Man kan jo faktisk komme det i, man selv godt kan lide. Jeg topper med masser af frisk frugt og mandler, mums.... og så holder det en mæt længe.

Opskrift til 2-4 store pandekager ( til 2 pers.) :
  • 1 moden banan
  • 1 æg
  • 3 spsk kokosmel
  • ½ dl havregryn
  • 3 spsk hvedemel
  • ½ tsk vaniljesukker
  • knips salt
  • kokosolie til stegning
Mos først bananen med en gaffel, pisk ægget i. Tilsæt hvedemel, havregryn, salt, kokosmel og vaniljesukker og pisk det godt sammen til en lind grød.
Smelt noget kokosolie på en varm pande, hæld dejen ud på den varme pande og glat den lidt ud, den flyder nemlig ikke bare ud af sig selv, det skal den lige have lidt hjælp til. Steg pandekagerne i 2-3 minutter på hver side.
Jeg har toppet min pandekage med, skyr, melon, æbler, mandler, blåbær og kokos.

onsdag den 30. maj 2012

Quesadillas m. 2 forskellige slags fyld


Uhm hvor jeg dog elsker de her quesadillas, de smager virkelig lækkert. Vi brugte dem idag til en lækker snack, frokost om man vil og de smager viunderligt her i sommervarmen. Jeg lavede 2 forskellige slags fyld til dem, og begge fungere super godt.
Servere dem evt. sammen med tortilla chips og guacamole og salsa.

Quesadillas m. mexicansk kylling, jalapenos, majs, ost & peberfrugter. 1 stk:
  • 200 g kyllingefileter
  • 2 spsk fajita spice mix
  • 3 spsk salsa
  • ca 40 g revet ost
  • 4 jalapenos
  • 3 spsk gul peberfrugt skåret i små tern
  • 3 spsk rød peberfrugt skåret i små tern
  • 3 spsk majs
  • 2 tortillaer pandekager
Start med at skær kyllingen ud i små tern og det i lidt olie og hæl mixen i. Tag en tortilla pandekage og smør salsa på den. Kom kyllingestykkerne oven på.
Skær jalapenos i mindre stykker og kom dem på pandekagen, sammen med majs, peberfrugter skåret i små tern. Top med revet ost. Læg den anden tortilla pandekage oven på.
Steg den på en grill pande med lidt olie i ca. 2 minutter på hver side. Skær den ud i 4 trekanter.


Quesadillas m. skinke, spinat, chili & rødløg. 1 stk:
  • 100 g skinkestrimler
  • 100 g babyspinat
  • 2 hvidløgfed
  • 1 lille rødløg
  • 3½ spsk cremefraice
  • ½ rød chili uden kerner
  • ca. 40 g revet ost
  • 1 tsk spidskommen
  • salt og peber
  • 2 tortillaer pandekager
  • friske koriander, til pynt
Skyld spinaten grundigt. Svits spinaten sammen med et finthakket hvidløgsfed, på en pande med olie og lad spinaten falde sammen. Stil til side.
Rør skinkestrimlerne med cremefraice, spidskommen, 1 presset hvidløgsfed, finthakket chili, hakket rødløg, salt og peber.
Smør skinke blandingen på en tortilla pandekage, derefter spinaten og top med revet ost, læg den anden tortilla pandekage oven på.
Steg den på en grill pande i ca 2 minutter på hver side og skær den ud i 4 trekanter.



mandag den 28. maj 2012

Chili-lime kyllingespyd, salat m. senneps-vinaigrette & madsnegle m. cremefyld




Kyllingespyd og en god salat falder altid i god jord og er endda heller ikke så besværligt at lave. Her lavede jeg madsnegle med cremefyld til, opskriften har jeg fra "byens bedste brød af Rikke Gryberg" de var også udemærket, men kunne forstille mig at de var lige så lækre med noget tomatfyld og feta.

Marineret chili-lime kyllingespyd til 2 per:
  • 350 g. kyllingefilter. (3 stk. fileter)
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 rød chili, finthakket uden kerner
  • 1 tsk flydende honning
  • 1 tsk limesaft
  • 1 spsk paprika
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber
Skær kyllingefileterne i mundrette stykker og bland marinaden. Marinere gerne kødet i et par timer eller natten over i køleskab. Læg træspydende i blød i vand i minimum ½ time. Placere kyllinge stykkerne på spydene og grill dem i ca. 15 minutter, til de er møre.



Madsnegle med cremefyld, 8 stk:
  • 2 dl. lunkent vand
  • 15 g gær
  • 1 tsk salt
  • 125 g durummel
  • 150 g speltmel
  • Cremefyld:
  • 100 g philadelphiaost naturel
  • 1/4 squash
  • 1/4 tsk salt
  • 1/4 peber
  • ½ tsk korianderfrø, eller stødt
  • 100 g frisk spinat
Start med at blande cremefyldet. Kom philadelphia i en foodprocessor med revet squash, salt, peber og stødt koriander. Tilsæt de friske rensede spinatblade og blend, så cremen stadivæk er lidt grov, stil til side, imens dejen laves.

Til dejen: Rør vand og gær sammen i en skål, tilsæt salt. Kom durummel og speltmel i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem, til den er blød og smidig. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og lad den hvile i 30 minutter. Rul den ud til en plade på 30 cm bred og 35 cm lang. Smør cremefyldet på dejen i et tyndt lag og rul pladen sammen på den lange led. Skær den ud i 8 snegle og læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt durummel og lad dem hæve i 1½ time igen til dobbelt størrelse.

Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt sneglene midt i ovnen, hæld 1 dl vand i bradepanden og skr ned til 210 grader. Baf sneglene i 18-20 minutter.



Salat med spinat, avokado, melon & penauts:
  • friske spinatblade
  • en smule andet salat ( jeg valgte iceberg)
  • Melon
  • Æbler
  • Avokado
  • rødt peber
  • peanuts
Skær salaten ud i mudrette stykker.

Senneps-vinaigrette, ca 1 dl:
  • ½ dl æbleeddike ( eller vineddike eller hvid balsamicoeddike)
  • 1 dl olivenolie
  • 2 tsk flydende honning
  • 1 spsk sød sennep
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber
Alle ingredienserne skal bare blandes sammen og hældes over salaten, kan med fordel holde sig i køleskab op til flere dage.



Fyldte mini-pebre, et glas med 6 minipebre i, santa maria:
  • 1 glas minipebre, santa maria ( cherry peppers) 80 g.
  • 100 g blød fetaost eller flødeost
  • ½ fed presset hvidløg
  • lidt saft af en citron
  • evt. krydderurter, persille, mynte, basilkum.
Smuldr den bløde fetaost, man kan også sagtens bruge flødeost, bland det med ingredienserne og kom det i peberfrugterne, brug evt. en sprøjtepose med stjernetylle, det ser pænt ud.

Jeg kom desværre til at købe en fetaost som lige var tør nok, så den var svær at få glat og pæn.


torsdag den 24. maj 2012

Rissalat med laks i asiatisk dressing


Vi har her til aften fået en sund og smagsfuld salat med laks, som mættede helt godt. Opskriften har jeg fra sæson bladet, april/maj 2012. Det er Lone Kjær som skrevet opskriften.
Den er ihvert fald super god, så det er ikke sidste gang jeg laver den. Har skrevet opskriften som jeg har lavet den, har ændret en smule i gram.

Opskrift til 2 pers:
  • 3 laksebøffer ( potioner) 300 g.
  • ½ icebergsalat
  • ½ agurk
  • 1 gulerod
  • 1 avokado
  • saft af en 1/4 citron
  • ½ bundt forårsløg
  • 50 g kogte fuldkornsris
  • ½ bundt frisk koriander
  • 1 spsk sorte sesamfrø
  • salt og peber
  • Asiatisk dressing:
  • ½ rød chili, uden kerner
  • saft af ½ lime
  • 1 spsk sesamolie
  • ½ tsk flydende honning
Kog risene som på anvisningen af pakken, tror jeg brugte lige knap 1 dl ukogte ris. Lad dem køle af.
Steg laksen på en grillpande i lidt olie, ca. 4 minutter på hver side, krydr den med salt og peber. Læg den til side og lad den køle lidt af.
Skyl salaten og dryp den tør. Halver agurken og skær den i skiver på skrå. Skræl gulerødderne og skær i skiver. Skær avokadoen i skiver og dryp citronsaft over. Snit forårsløg.
Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak den fint. Rør chili med limesaft, sesamolie og honning.
Vend dressingen sammen med iceberg, kogte ris og hakket koriander.

Anret salaten på 2 tellerkener med agurk, gulerødder og avokoda. Del laksen i flager og top på salaten sammen med forårsløg. Drys med sorte sesamfrø og krydr med salt og peber.

Æble-havregrød m. blåbær, mandler og kanel



Prøver at være lidt sundere i øjeblikket, sådan en gang æble-havregrød med lækkerier ovenpå, smager da også rigtig godt og mætter utroligt meget. Min version kommer her.

Opskrift til 1 pers:
  • 1 dl havregryn
  • 1½-2 dl vand ( eller mælk)
  • 1 æble
Kom havregryn i en skål og tilsæt kogende vand fra el-kedlen, eller kog det over komfuret hvid du ikke har el-kedel. Lad det lige stå 2 minutter, til havregrynen har suget vandet til sig.
Riv et æbel og bland det sammen med havre grøden. Jeg har her drysset med blåbær, mandler og kanelsukker. Dejlig kombination.
Man kan også komme en klat smør i, eller ahorns sirup.

Vafler med kærnemælk



Nogle gange har man bare lyst til noget lækkert/ sødt efter aftensmaden og valget faldt på nemme vafler.
Jeg brugte kærnemælk, som giver en lidt mere syrlig smag end mælken, begge er lide gode syntes jeg, men man kan sagtens bare erstatte kærnemælken med almindeligt mælk istedet og resten er stadigvæk det samme som skal i.
Vi kom bare flormelis og syltetøj på, nogle gange må det godt være nemt og det smagte dejligt.

Opskrift på 8-10 vafler:
  • 2 æg ( delt i hvider og blommer)
  • 5 dl kærnemælk ( Mælk kan også bruges istedet)
  • 5 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk sukker
  • 60 g smeltet smør
Start med at piske æggehvider stive i en skål. I en anden skål piskes æggeblommer, kærnemælk og den smeltet smør, tilsæt mel, bagepulver, sukker og salt og rør dejen glat.
Vend forsigtigt æggehviderne i dejen og rør det stille rundt.
Steg nu vaflerne i det varme vaffeljern, smør jernet til den første vaffel, bagefter er det ikke nødvendigt da der er smør i dejen.
Servere med is, blåbær, syltetøj eller ahornssirup, hvad man nu har lyst til.

Ovnbagt kulmule m. pasta i flødesauce

Dette er en rigtig nem ret, som ikke tager lan tid at lave. Nogle må det jo godt gå lidt hurtigt i hverdagen.
Jeg har skrevet opskriften som jeg har lavet den.

Opskrift til 2 personer:
  • 350-400 g kulmulefilet
  • Topping til fisken:
  • 40 g revet parmesanost
  • 3 spsk flydende magarine
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 3 spsk rasp
  • salt og peber
  • Reven skal af en 1/4 citron og lidt saft

  • 250 g frisk pasta (vejet ukogt)
  • 2½ dl madlavningsfløde
  • 150 frisk spinat ( frossen er også ok)
  • 80 g champignon i skiver
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
Start med at klaregøre fisken og skær den ud i potions størrelser, læd den i et ildfast fad. Bland ingredienserne til toppingen, kør det i en foodprocesser., smør fiskene med smørblandingen og sæt i en 200 grader varm ovn i ca 15-20 minutter, til toppingen er gylden.

Kog pastaen efter anvisningen og dryp den af. Rens spinatbladene og svits dem på en varm pande med lidt olie, tilsæt finthakket hvidløg og svits med. Kom spinaten op i en skål.
Svits champingnonene, så de bruner lidt. Kom spinaten tilbage til champingnonene og hæl fløden over og lad den koge til en lidt tykkere konsistens. Smag til med salt og peber.
Hæld fløde blandingen over pastaen i et fad og servere det sammen med fisken.

lørdag den 19. maj 2012

Roastbeef sandwich



Jeg kan godt lide en lækker sandwich engang imellem, en af mine yndlings er denne roastbeef sandwich.
Måden jeg laver denne på er:

Opskrift til 2 pers:
  • 1 stk. lækker baguette
  • 1 pk roastbeef
  • krølsalat ( Crispus)
  • 1 spsk friskrevet peberrod
  • remulade
  • syltede argurker
  • løg i strimler
  • salatmayonaise
Start med at halvere brødene og smøre dem med salatmayonaise, derefter lægges et par salatblade.
Læg roastbeef på i skiver, kom remulade på, revet peberrod, syltede argurker og løg i strimler.
Så har man en lækker sandwich, som også er nem at lave.

torsdag den 17. maj 2012

Ølandshvedebrød m. surdej



Har taget udgangspunkt i et af meyers brød, nemlig ølandshvedebrødet, men da jeg ikke havde fuldkorns ølandshvedemel og sigtet ølandshvedemel, så erstatede jeg det bare med noget andet.
Brødet var rigtig godt med en dejlig smag af ølandshvedemel, syntes dog brødet var en anelse tungt, måske pga. min surdej ikke har været levende nok :) Men der skulle også tilsættes mere vand end der står i opskriften, så dette kunne også være en mulig årsag. Men se selv brødet, det er da vildt flot i farven.
Man skal gå i gang med brødet i god tid, da det skal koldthæve i 20 timer, det kræver også en surdej, som der også tager ca. 3 dage at lave.

Opskrift på 2 stk. brød:
  • 4,5 dl koldt vand eller måske lidt mere
  • 25 g hvede-surdej ( Opskrift her)
  • 5 g gær
  • 400 g ølandshvedemel
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 100 g hvedemel
  • 15 g havsalt
Dag 1: Rør vand, surdej og gær sammen i en skål og kom salt i. Tilsæt ølandshvedemel, fuldkornshvedemel og hvedemel og pisk meget gerne dejen i en røremaskine, først 3 minutter ved lav hasighed og derefter ca. 15 minutter på fuld hastighed. ( Har man ikke røremaskine, så skal den æltes godt i hænderne i lang tid, ca. 15 minutter).
Hæld den færdigæltede dej i en ren plasticskål smurt med rapsolie, dæk den til med husholdningfilm og sæt den på køl i ca. 20-22 timer.

Dag2:Vend dejen ud på et meldrysset bord, undgå at trykke og trække for meget i dejen, men del den forsigtigt på midten og læg brødene over på en meldrysset bagespade eller bare et stykke bagepapir.
Lad brødene efterhæve i ca. 1 time på bagepapiret eller spaden.

Sæt en bagesten i oven og lad ovnen varme op til 250 grader. Skub forsigtigt brødene ind på den varme bagesten og bag dem i ca. 20-25 minutter. Køl brødene af på en bagerist.

Tip: Har man ikke ølandshvedemel, kan man bruge 75 % tipo00 hvedemel og 35 & fuldkornsmel.

lørdag den 12. maj 2012

Sirupsbrød med øl





I dette brød er der taget udgangspunkt i en af Claus meyer opskrifter, men har dog ændret i den så den passede til mig :) Men brødet er bagt med surdej og har virkelig en lækker smag, brødet er lidt til den sødelig side, så det er godt med en god skive ost på, eller serveret til tapas.
Min opskrift på brødet kommer her.

Opskrift på 2 stk. runde brød:
  • 2 dl lunkent vand
  • 11/4 mørk øl
  • 5 g gær
  • 1½ dl surdej ( Se opskrift her)
  • 60 g mørk sirup
  • 12 g havsalt
  • 150 g grahamsmel
  • 450 g hvedemel
Hæld vand og øl i en skål og rør det sammen med surdejen og gæren. Tilsæt sirup og salt, bland det godt sammen. Tilsæt hvedemel og grahamsmel og ælt dejen rigtig godt sammen i ca. 10 minutter, til den er glat og elastisk. Kom dejen i en plasticskål smurt med lidt olie, dæk den til med husholdningsfilm og lad den stå på køkkenbordet i mindst 2 timer eller til man kan se at der er liv i dejen.

Vend nu dejen ud på et meldrysset bord, del den i 2 lige store stykker og form dem til runde brød. Sæt brødene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til dobbelt størrelse i ca.2-3 timer.

Bag nu brødene i en 220 grader forvarmet ovn i ca. 25-30  minutter

Surdej, både til rugbrød & hvedebrød


Jeg er begyndt at bage meget med surdej, det giver virkelig en god smag og er slet ikke så besværligt. Man skal dog have lidt tålmodighed i starten, da surdejen lige skal sættes i gang. Men denne her surdej, er en alround som man bruge både til hvedebrød og rugbrød.

Opskrift på surdej:
  • Dag1:
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 dl. grahamsmel
  • 1 dl. hvedemel
  • 1 spsk honning
  • Dag2:
  • 1 dl. lunkent vand
  • 1 dl. hvedemel
  • Dag3:
  • 1 dl. lunkent vand
  • 1 dl. hvedemel

Dag 1: Bland alle ingredienserne sammen og hæld dejen i en bøtte, luk ikke låget helt til, den skal stadigvæk kunne ånde, opbevare ved stuetemperatur og rør i surdejen 1-2 gange om dagen.
Dag 2 og 3: Overnævnte ingredienser skal røres i begge dage og på 4 dagen er den klar til brug.

Surdejen skal herefter opbevares i køleskab med låg eller folie og skal røres i bund hver eller hveranden dag. Den kan stå ca. 1 uge, uden er blive sur. Men jeg fodre min surdej ca. 2 gange om ugen, vil nemlig ikke have den for sur.
Når man bruger af sin surdej, skal den fyldes op igen med samme mængde vand og mel. Bruger man ikke af den i længere tid af gangen, så skal man kassere noget af den og genfylde med noget frisk vand og mel, f.eks. 1 dl. mel og 1 dl. vand, så er den klar til brug igen efter 1 dag på køkkenbordet.
Det er altid en god idé, når man bruger af surdejen at lade den "vågne" op på køkkenbordet i et par timer først.


Har man brug for en dicideret rugsurdej, findes den her.

fredag den 11. maj 2012

Sirupsrugbrød



Dette er et rigtig nemt rugbrød som ikke kræver det store arbejde, der skal nemlig ikke surdej i. Opskriften er fra Byens bedste brød af Rikke Gryberg, som foruden denne opskrift, har et hav af andre lækre opskrifter. Jeg havde ikke speltflager, så måtte bruge solsikkekerner og hørfrø, som jeg tror fungere lige så godt:)

Opskrift til 2 mellemstore rugbrød:
  • 3½ dl kogende vand
  • 200 g rugkerner ( jeg brugte knækkede hvedekerner)
  • 100 g solsikkekerner
  • 40 g gær
  • 3½ dl kærnemælk
  • 50 g mørk sirup
  • 12 g salt
  • 250 g rugmel
  • 150 g speltmel
  • 100 g sigtemel
  • 150 g speltflager ( Her brugte jeg 75 g hørfrø og 75 g solsikke kerner, de sidste til pynt)
Kog vandet og hæl det over rugkerner og solsikkekerner i en skål og lad det stå i 1 time, til de er bløde.
Opløs gæren i kærnemælken i en skål, rør sirup og salt i. Kom derefter kerneblandingen, rugmel, speltmel og sigtemel og halvdelen af speltflagerne i og ælt det sammen i 15 minutter.

Smør 2 mindre rugbrødsforme, fordel dejen i dem og glat toppen med en grydeske og lidt vand. Dryse de sidste speltflager over som pynt.

Lad rugbrødene hæve i ca. 3 timer ved stuetemperatur. Prik huller i dejen med et træspyd. Når dejen er hævet op til kanten af formen, sættes de på miderste rille i en 250 grader forvarmet ovn med en bradepande i bunden. Hæld 2 dl vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter.
Tænd igen på 190 grader og bag brødene i ca. 1 time og 20 minutter mere. Der er meget forskel fra ovn til ovn, i opskriften står der 50 minutter, men der var mine slet ikke gennembagte.
Lad dem køle af på en rist og pak dem ind i husholdningsfolie.

tirsdag den 8. maj 2012

Falafel, tzatziki og pitabrød



Falafel smager ganske godt, og det er samtidig med ret nem mad. Vi fik dem i pitabrød med tzatziki og lidt feteost. Opskriften er fra Camille Plum/den sorte gryde, har ændret en smule i opskriften.

Opskrift på 40 falafler:
  • 400 g tørre kikærter
  • stort bundt persille
  • et fed hvidløg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 løg
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • saft af en ½ citron
  • 1 spsk salt
  • olie til stegning
Kikærterne skylles grundigt og sættes i blød natten over i rigeligt vand, eller minimum 8 timer. Næste dag hældes vandet fra og der tjekkes grundigt for småsten.

Kikærter, persille og løg kommes i en foodprocessor og blandes grundigt med resten af ingredienserne, til en blød fars.
Form nu små flade deller på ca. 25 gram. Klem dem grundigt sammen i håndfladen. Steg dem ved ret høj varme, på en pande med olivenolie, til falaflerne er godt gennemstegte.

Servere falaflerne med lune pitabrød, tzatziki, fataost og en anelse salat.

Tip: De rå falafler kan fryses.

fredag den 4. maj 2012

Kulmule m. krydderurterasp i spinat/ svampe kompot & rosmarin kartofler



Vi kan godt lide fisk herhjemme, det er dog desværre for sjældent vi får det. Men inde på skagenfood er der virkelig mange nemme opskrifter at finde. Jeg fandt denne her, men har ændret en del i den, min version kommer her.

Opskrift til 2 personer:
  • 300 g kulmule ( eller anden hvidfisk)
  • 50 g rasp
  • Frisk basillikum, dild, persille ( hvad du har)
  • smør
  • salt
  • peber
  • Kompot:
  • olivenolie
  • 1 løg, finthakket
  • 2 forårsløg, i skiver
  • 150 g. bredbladet fossen spinat
  • 80 g champingnon ( jeg brugte frossen)
  • 1½ dl. fløde
Fisk: Blend rasp med krydderurterne til det får en grøn farve. Skær fileterne i potionsstykker og vend dem i raspblandingen og krydr med salt og peber. Læg fileterne i et ovnfast fad med en lille smørklat på hver fisk.
Bages i  en 200 grader varm ovn i 15 min.

Svampe/spinatkompot: Hæld lidt olie på en pande og kom det frossen spinat på, når det er tået op, så læg det i en skål. Svits nu det hakkede løg i kort tid, efterfulgt af svampe og forårsløg, tilsæt spinaten igen. (Bruger du frisk spinat, skal den bare på her først).
Tilsæt nu fløden og lad den få en cremet konsistens.

Server retten med rosmarin kartofler, lækkert brød og lidt tomat.

Tunsalat

Tunsalat er nemt at lave selv og smager bedre end det færdige man køber. Den tunsalat jeg plejer at lave, lyder således.

Opskrift til 4 tun-madder:
  • 1 dåse tun i vand
  • 4 spsk cremefraice eller græsk yogurt
  • ½ spsk mayonaise
  • ½ lille dåse majs
  • ½ rødt peber, skåret i små tern
  • ½ lille løg, finthakket
  • salt og peber
  • Frisk dild, kom evt. også lidt i tunsalaten.
Hæl tunen i en sigte og lad den dryppe fri for vand. Bland nu tunen med cremefraice og mayonaise og rør alle de andre ingredienser i og smag til med salt og peber.
Kan holde sig en dag på køl.