tirsdag den 17. januar 2012

Skinkestrimler i spinat med pasta

Opskrift til 4 pers.

  • 500 g. spinat
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 spsk olie
  • 500 g. skinkestimler (evt. fra kogt hamburgryg)
  • salt og peber
  • 2 dl. madlavningsfløde 18 %
  • Tilbehør: Pasta, fettucine er lækkert til
Skyld spinaten og lad den dryppe af, jeg brugte frossen helbladet spinat, hvor jeg lige tøede det op i en lille gryde med meget lidt vand, og bagefter siede jeg vandet helt fra.
Skær løg og pberfrugter i tynde strimler. Hak hvidløget fint. Varm olien op i en stor sautérpande og svits løg, peberfrugt og hvidløget et par min. Tilsæt kødet, krydr med salt og peber og steg det ved høj varme i ca 3-4 min. Tag så kød og grønsager af panden og kom spinaten på. Lad spinaten falde sammen og lad væden koge væk. Kom kød og de stegte grønsager tilbage på panden og hæld fløden på.
Smag igen til med salt og peber og lad fløden koge ind til en cremet konsistens.
Sercere med lækkert pasta til og brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar