tirsdag den 24. juli 2012

Omelet med skinke, ost, champingnon & purløg




Jeg kan godt lide lidt anderledes morgenmad end bare brød og sådan en omelet er der jo uendlige mange muligheder i, man kan komme i hvad man kan lide. Jeg valgte at komme skinke, ost og champignon i, da jeg syntes det er en rigtig god kombination. Når man laver omletter gælder det om at få dem tynde, så man kan nemmere kan rulle om fyldet, så de skal ikke være ret tykke. De er meget hurtige at lave.
Min opskrift kommer her.

Opskrift på 2 stk. omeleter.
  • 6 æg
  • 2 spsk purløg
  • maldon salt
  • friskkværnet peber
  • stegemagarine
  • olivenolie
  • Fyld:
  • ca. 10 champingnon, skåret i skiver
  • 1 pk. skinke, evt. lækker landskinke
  • 2 håndfuld revet ost
Steg nogle champingnon i skiver og læg dem på fedtsugende papir.
Pisk æggene og tilsæt purløg, salt og peber. Varm en pande op med stegemagarine og olivenolie, varmen skal være middelhøj varme. Kom halvdelen af æggemassen på, og sørg for hele tiden at trække lidt i æggemassen på panden, så det hele bliver stegt ordentligt.
Lad den stege i ca. 2 minutter og skru ned til lavere varme. Kom revet ost, skinke og champingnon på den ene halvdel af omeleten og lad den stå ca. 1 minut med det på. Luk den ene halvdel over den anden og lad den stege lidt vidre i ca. 1 minut. Tag den over på et fad og steg den næste på sammen måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar