søndag den 30. december 2012

Marcipanknas/ Små marcipankager



Disse små lækkerier er gode til både jul men altså også nytårs aften, netop fordi der er marcipan i.
De var rigtig nemme at lave og smager virkelig godt, minder lidt om napolenshatte :)

Opskrift på marcipanknas.  Ca .50 stk.)
  • Mørdej
  • 300 g hvedemel
  • 200 g koldt smør
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • Fyld
  • 250 g marcipan
  • Pynt
  • 150 g overtrækschokolade
Bland mel og sukker og hak det kolde smør i. Smuldr dejen med fingerne, til der ikke er flere store klumper af smør. Tilsæt ægget og ælt til dejen er glat og ensartet, men ælt ikke for længe igen.
Form dejen til en kugle. Pak dejen i film og læg den i køleskabet i ca. 30 minutter.
Rul dejen tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Rul marcipanen til en lang pølse på tykkelse med en lillefinger og læg den oven på den udrullede mørdej. Fold mørdejen omkring marcipanen, altså rul fra den ene ende af.
Skær pølsen i skæve snit i trekantede stykker ca. 2,5 cm i den brede ende.
Bag dem i en 200 grader forvarmet ovn. i ca. 10 minutter.

Honningkage med smørcreme



Fandt denne her honningkage opskrift i et af Dr. Oetker opskrifthæfter og den var egentlig udemærket, men blev hurtig tør dagene efter, så skal spises på første dagen eller andendagen, som lige går an :) men ok nem kage at lave, lavede en smule ændringer i den :)

Opskrift på honningkage med smørcreme ( lille sandkageform ca. 8 x 20 cm)
  • 62,5 g mørk sirup
  • 62,5 g honning
  • 25 g farin
  • 1/3 dl vand
  • 150 g hvedemel
  • 3/4 tsk natron
  • ½ brev honningkagekrydderi
  • ½ knivspids salt
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme
  • saft og reven skal af en ½ ubehandlet appelsin
  • 50 g appelsin marmelade med stykker i
  • 1/4 dl kærnemælk
  • Fyld
  • 62,5 g blødt smør
  • 62,5 g flormelis
  • ½ rsk vaniljearoma
  • ½ spsk mælk
  • Desuden:
  • 75 g appelsinmarmelade
  • 75 g mørk chokolade
  • nøddeflager
Kagen: Tænd ovnen på 180 grader alm. varme.
Varm sirup, honning, farin og vand op i en gryde og lad det simre ved svag varme til farinen er opløst. Lad sukkermassen køle af i en skål. Bland sigtet mel, bagepulver, natron, honningkagekrydderi og salt i en skål og sæt det til side.
Pisk æget i den afkølede sukkermasse. Pisk dersfter æggeblommen i. Tilsæt melblandingen, appelsinmarmelade, appelsinsaft plus skalen og kærnemælk og rør endtil dejen er jævn og glat.
Hæld dejen i en form.
Bag den i ca. 50 minutter midt i ovnen. Afkøl på bagerist.

Fyld/smørcreme: Bland smør, flormelis, vaniljearoma og mælk i en skål. Pisk blandingen med en håndmixer i 5 minutter ved høj hastighed.

Kageopbygning: Fæk kagen i 2 bunde. Smør først lidt appelsinmarmelade på bunden og dernæst smørcremen, læg den anden halvdel over bunden igen.

Smelt chokoladen over vandbad og smør det oven på kagen og pynt med nøddeflager.

fredag den 28. december 2012

Vaniljekager




Har bagt lidt til jul, har bare ikke nåret at få lagt opskrifterne ud i den travle tid :)
Men de her vaniljekager var særdeles vellykket, det er fra Dr. Oetker opskrifthæfte, alternativ til vaniljekranse, smager stort set af det samme, er bare formet på en anden måde.

Opskrift på vanilkekager (150 stk.)
  • 375 g smør
  • 250 g sukker
  • 2 æggeblommer str. M/L
  • 1 vaniljestang
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4 hjortetaksalt
  • 500 g hvedemel
Rør smør og sukker godt sammen og rør æggeblommerne i. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Sigt vaniljesukker, hjortetaksalt og hvedemel sammen i en skål og bland med vaniljekornene. Ælt herefter  smør og melblandingen sammen. Lad den hvile i køleskabet i 30 min.
Tril dejen til små kugler på størrelse med en hasselnødskal. Læg kuglerne på en bageplade med bagepapir, og tryk dem en anelse med en gaffel.
Bag kagerne midt i ovnen i ca. 8 minutter ved 180 grader, til de er let gyldne i farven. Afkøl dem inden de lægges i kagedåse.

torsdag den 29. november 2012

Panna cotta med passionsfrugt

 
 
 
 
Denne dessert er rigtig nem at lave og smager ikke mindre en fantatisk. Dog skal den lige stå ca. 2 timer i køleskabet for at stivne, men så kan man jo bare lave den i god tid, så er det gjort.
Jeg skriver som jeg lavede den.

Opskrift på panna cotta med passionsfrugt ( 2 pers)
  • 2½ dl piskefløde
  • ½ stang vanilje
  • 4 spsk rørsukker
  • 3 blade husblas
  • 3/4 dl minimælk
  • Desuden:
  • 2 passionsfrugter
  • 3 tsk rørsukker
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 7 minutter. Varm fløde, vaniljekorn og sukker op til lige uder kogepunktet i en lille gryde og rør, til sukkert er opløst.
Pres væden ud af husblassen og smelt den i den varme fløde. Tilsæt nu mælken. ( si evt. blandingen)
Fordel panna cottaen i 2 glas og sæt dem koldt til cremen er stivnet, minimum 2 timer.
Halvér passionsfrugterne, skrab kødet ud og bland det med rørsukkeret. Fordel passionsfrugt cremen oven på panna cottaerne og servere.

Svinemørbrad i hvidvinssauce med tomater og champingnon




Man kan lave mange lækre retter med svinemørbrad og det er altid mørt og saftigt. Denne gang skulle det være noget i fad og hvorfor ikke med hvidvin og fløde, uhm lækker flødesauce det blev ud af det, dog blev den en anelse tynd, men så er det jo bare at komme lidt jævning i.
Retten har jeg selv sammensat og er godt tilfreds med resultatet, så det kommer her.

Svinemørbrad i hvidvinsauce med tomater og champingnon  (2-3 pers.)
  • 1 svinemørbrad, renset for sener og fedt
  • 1 pk bacon i strimler
  • 250 g champingnon, renset og skåret i skiver
  • 15 stk cherry tomater
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 dl hvdvin
  • 1½  dl fond af svinebouillion
  • 1½ dl fløde
  • 2 spsk persille hk.
  • Salt og peber
  • ½ tsk sukker
  • Herbes de Provence eller anden krydderi til pynt

Rens svinemørbraden for det væreste fedt og fjern sølvsenen. Rul baconen rundt om mørbraden og svits den på en hed pande i lidt smør på alle 4 sider, krydr med lidt salt og peber. Stil mørbraden til siden.
Hak løget og hvidløget og svits det på en pande i ca. 1 min. Kom champingnonerne på panden og svits ved hård varme i ca. 4 minutter. Tag blandingen fra og op i en skål imens du laver saucen.
I samme pande tilsættes nu hvidvinen og koger ca ind til det halve. Tilsæt bouillonvandet og lad det igen koge ca. ind til det halve. Så tilsættes fløden og smages til med salt og peber, lad den småkoge i ca. 3-4 minutter og tilsæt champingnon blandingen, tilsidst kommer du persillen i.
Det er her du skal jævne saucen hvis du syntes den er for tynd.

Læg mærbraden midt i et ildfast fad og kom champingnon blandingen rundt om mørbraden. Halvver tomaterne og læg dem pænt oven i saucen med den skårne flade opad.
Drys det hele med f.eks herbes de provence. Stil midt i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Brasede sesam kartofler (2-3 pers.)
  • ca. 5 store kartofler
  • smør
  • olie
  • salt og peber
  • 3 spsk sesamfrø
Rens og skral kartoflerne og skær dem i fine små firkanter og varm en pande op både med olie og smør, svits dem så de bliver flotte gyldne på alle sider. De vendes af og til, jeg gav mine ca. 25 min. Kom sesamfrø på 5 minutter før de er færdige og vend dem godt rundt blandt kartoflerne.
Servere med det samme.


tirsdag den 27. november 2012

Banket kyllingfilét m. cremet chilipasta og salat


I aften faldt aftensmaden på denne ret. Når kyllingefiléterne bliver banket, bliver de virkelig møre og saftige.
Fik en skøn cremet pastaret til og en frisk salat, bestående af blandet salatblade, vindruer, agurk og rødt peber. Det hele spillede bare rigtig godt sammen.

Opskrift på banket kyllingfilét til 2 pers:
  • 2 store kyllingefiléter
  • 1 dl rasp
  • 2 tsk tørret oregano
  • 2 tsk tørret persille
  • ½ tsk tørret chili
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • knips salt og peber
  • 1 dl. letmælk
  • olivenoile til stegning
Kyllingefiléterne duppes tørre med køkkenrulle. Kom dem i en frysepose og læg dem på et skærebræt, bank dem flade med en kødhammer til de ca er 1 cm tykke. Skær evt. kyllingefiléterne over en gang, hvis de bliver for store.
Bland raspen med krydderierne i en skål og hæl mælken over i en anden skål. Varm en pande op med en god sjat olivenolie opå. Dyp først kyllingefiléterne i mælken og dernæst raspblandingen og kom dem på den varme pande og steg dem ca. 7 minutter på hver side til de er gennemstegte og gyldne.


Opskrift på cremet chili pasta til 2 pers:
  • 200 g pasta
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • ½ løg, finthakket
  • ca. 12 store cocktailtomater
  • 1 dl madlavningsfløde
  • ½ rød chili, finthakket uden kerner
  • lidt citronsaft
  • salt og peber
Kog pastaen efter anvisningen. Varm en gryde op med olivenolie i, svits den finthakkede chili, kom derefter hakket hvidløg i og derefter hakket løg, uden det tager for meget farve.
Hak tomaterne og tilsæt dem chiliblandingen og svits dem med i ca. et pat minutter, kom nu fløden i og lad den småsimre i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber og lidt citronsaft.
Vend nu pastaen i flødeblandingen og den er klar til servering.

lørdag den 10. november 2012

Oreo is



Oreo smager virkelig lækkert og det smager ikke mindre bedre som is, umm virkelig lækkert. Lavede den her oreo is forleden og den blev ret god syntes jeg, cremet og fyldig, så en lille nem opskrift her :)

Opskrift på oreo is, ca. 1 liter:
  • 4 æggeblommer pastiuseret
  • 140 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 dl piskefløde
  • 3 dl sødmælk
  • 130 oreo´s kiks ( groftknuste)
Start med at piske æggeblommer, sukkker og vanilje til det er luftigt og lyst. Pisk fløde og mælk i, så er det bare at hælde på ismaskine i ca. 30 minutter. De sidste 5 minutter der er tilbage inden isen er færdig vendes de knuste oreo´s i og isen fryses.