søndag den 10. januar 2016

Kanelsnegle i form


Kanelsnegle i form:
  • 25 g gær 
  • 2 dl sødmælk
  • 75 g blødt smør
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 æg
  • knips salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 400-450 g hvedemel
  • Fyldet
  • 100 g blødt smør
  • 125 g farin
  • 1 tsk kanel
  • Desuden
  • 1 æg til pensling

Lun sødmælken til ca. 37 grader. Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og ægget og pisk grundigt. Bland halvdelen af melet i blandingen, sammen med det bløde smør. Tilsæt resten af melet og ælt dejen smidig, pas på ikke at komme for meget mel i.
Dæk dejen til med et rent viskestykke og lad den hæve i 1 time ved stuetemperatur.

Lav nu fyldet imens dejen hæver. Pisk det bløde smør med farin og kanel, til det er godt blandet.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel på ca. 40x 50 cm. Fordel fyldet på dejen og rul den sammen. Skær stykker på ca. 3 cm ud og læg dem i en smurt springform på ca. 23 cm. i dia. eller anden form kan også bruges. Tryk let på dem.

Vigtigt: alle kan ikke være i formen, så skal det absolut være en større form, så bag i stedet ca. 4-5 snegle ved siden af :o)
Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
Pensl dem med æg og sæt i en 200 grader fovarmet ovn og bag dem i ca. 30-35 minutter til de er gennembagte, afhængigt af ovnen. Lad sneglene kløe lidt af i formen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar