mandag den 27. februar 2012

Focaccia m. tomat


Opskrift på 1 stk. på ca. 30 cm x 23 cm.
  • 30 g. gær
  • 3 dl. lunkent vand
  • ½ tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk olivenolie
  • 150 g durum-mel
  • 300 g hvedemel
  • Til pynt: F.eks. cherrytomater, havsalt, rosmarin. Olivenolie til pensling af brødet.
Opløs gæren i det lune vand, tilsæt, salt, sukker og olie. Rør durummelet i gærblandningen og tilsidst melet lidt efter lidt. Ælt dejen til den er smidig og glat. Lad den hæve i en times tid ved stuetempratur.
Kom nu dejen i en passende bradeplade med bagepapir, tryk den let ud.
Pensl brødet med olivenolien og lav lidt fordybninger med tommeltotten rundt omkring. Fordel cherrytomterne i nogle af hullerne. Lad nu dejen hæve 30 min.
Havsalt kommes på inden den skal i ovnen. Bag ved 250 grader i ca. 15 min. til den er flot gylden.
Kan evt. pensles lidt med olivenolie igen når den er bagt.
Lad brødet køle lidt af inden udskæring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar