torsdag den 29. marts 2012

Pizza bagt på stenplade m. mozeralla, skinke, champingnon & basilikum



Vi kan godt lide pizza her hjemme og når man selv laver dem, så ved man hvad der er på og de smager virkelig fantatiske :)
Vi valgte at lave 2 forskellige slags pizzaer, den ene pizza var med papirstynde skinkeskiver, løg, champingnon, frisk basilikum og mozzarella. Den anden pizza var med sød chorizo pølse, søde cherrytomater, sorte oliven og mozzarella. man kan jo komme lige på hvad man har lyst til, kun fatasien sætter grænser.
Næste gang tror jeg vi laver en mexicansk og måske en kartoffelpizza, har også luret på en kebab pizza med salat og cremefraice dressing, heller ikke dårligt, så der er nok projekter :)
Opskrifterne her passer til 2 stk. runde pizzaer med tynde bunde, ligeledes den italienske pizzasauce.

Opskrift til 2 tynde pizzabunde:
  • 20 g gær
  • 1½ spsk salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 dl lunkent vand
  • 300 g hvedemel ( Pizzamel eller Italiensk tipo 00)
Udrør gæren i det lunkne vand. Rør olie og salt i og rør melet i lidt af gangen, så meget dejen kan absorbere. Saml dejen i en kugle, læg den på en meldrysset flade og ælt den i 12-15 min, til den er glat, blank og smidig.
Læg dejen i en oliesmurt skål og vend dejkuglen så den bliver helt dækket af olie. Dæk skålen til med plastfilm og sæt dejen til hævning i stuetemperatur i 1½-2 timer, til den har fået dobbelt størrelse.

Stenpladen sættes nederst i en kold ovn og der tændes på den højeste temperatur, min ovn kan komme op på 275 grader. Der går ca. 30 min inden det hele er ordentlig opvarmet, imens laves pizzaerne.
Vend dejen ud på et melet bord, slå den ned og ælt den i ca 30 sek.
Så skal kuglen bare deles i 2 lige store kugler og rulles ud. Jeg rullede dem rundt ud ca. 25 i diameter så de var ca. 5 mm tyk. Dejen er ret elastisk og nem at strække i.
Drys lidt majsmel på stenpladen eller på et stykke bagepapir, hvis man ikke har en pizzaspade, for så kan det godt blive et problem at få pizzaen over på stenen, men ligger den derimod på bagepapir kan man lige trække den over på stepladen.
Majsmelet gør at man får en sprød skorpe.
Så skal pizzaen bare over på stenpladen og stå nederst i den varme ovn på 250 grader i ca 12-15 min. til bunden er sprød og gylden, og fyldet færdigt.

Tip: Pizza dejen her kan opbevares 2 dage på køl i en tætlukket, let oliesmurt plastpose. Den kan også fryses i op til 3 måneder i en plastfilm eller plastpose, den skal bare tø op et par timer ved stuetemperatur.
Både inden dejen skal på køl eller fryses, skal de hæve 2 timer først, ved stuetemperatur. Vær smart allerede at dele dejen i potions kugler, inden den fryses.

Opskrift på ca. 3 dl. italiensk pizzasauce/ til 2 pizzabunde:
  • 1 dåse flåede tomater
  • ½ løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1 spsk frisk basilikum, finthakket
  • 1 tsk salt
  • lidt peber
Svits hakket løg og hvidløg i en gryde, må ikke blive brunt. Tilsæt flåede tomater, sukker, hvidvinseddike og tørret oregano, lad nu saucen simre i 1-2 timer. Blend den med en stavblender.
Tilsæt tilsidst den friskhakkede basilkum, og smag til med salt og peber.
Tip: Den kan holde sig 2 uger på køl, men kan også fryses ned i små potioner.

1 kommentar:

  1. er du sikker på at du mente 1 1/2 SPSK salt
    og ikke 1 1/2 tsk salt ?

    min pizza blev lidt salt og ville ikke hæve ordenligt

    SvarSlet