søndag den 4. marts 2012

Glaseret skinke m. grønlangkål og brune kartofler


Dejlig med sådan et måltid, når det stadigvæk er ret koldt derude. Grønlangkål er jo også meget sundt og smager jo dejligt med denne kombination af mad.

Opskrift til 4 personer.
  • 1 kg. letrøget skinke
  • 1 spsk dijonsennep
  • 3 spsk farin
  • Brune kartofler:
  • 1 kg. kartofler
  • 7 spsk sukker
  • 70 g smør
  • Grønlangkål:
  • 4 dl. letmælk
  • 4 spsk hvedemel
  • 450 g hakket grønkål
  • evt. 25 g smør
  • salt, sukker
Skinken: Kog skinken i ca. 30 min. pr. kg, i letsaltet vand og lad den trække yderligere 30 min i kogevandet. Er skinken kogt i forvejen, så kog den alligevel, da skinken ikke bliver gennemvarmet ved den korte tid i ovn. Men 20 min. pr kg.
Dup skinken tør efter kogningen. Rør sennep og farin sammen og fordel det over skinken, sættes i oven under grill i ca. 10 min

Brune Kartofler: Kog de små kartofter og pil dem. Smelt sukkert på panden ved middel varme uden at røre i det, når det begynder at brune og er helt smeltet tilsættes smøret og røres sammen med sukkert.
Når smør og sukker er smeltet sammen til en ensaret gyldenbrun masse, kommes kartoflernerne på panden og brunes under omrøring.
Tips: Kartoflerne må ikke være våde når de kommes på panden, men fugtige.

Grønlangkål: Pisk mælk og hvedemel sammen til en jævning. Bring jævningen i kog under under konstant omrøring. Kom den frosne grønkål i gryden og lad den tø langsomt op ved svag varme under låg.
Kog grønkålen i 5 min. Rør jævnligt og smag til med smør, salt og sukker.

1 kommentar:

  1. Mmmm den ret elsker jeg virkelig(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet