tirsdag den 27. marts 2012

Verdens bedste grydebrød m. Ølandshvedemel




Jeg har før lavet et grydebrød, det blev ekstremt lækkert, med den sprøde tynde skorpe og den saftige midte, som man kan se lige her.
Denne gang ville jeg prøve at komme noget andet mel i, man kan jo komme lige den mel/ rugmel/ kerner i man har lyst til, jeg brugte ølandshvedemel og det blev det bestemt ikke ringere af.
Vil sige at det fik mere smag, dog en anelse tungere i det, men ikke noget som gør noget.

Opskrift på 1 stk. grydebrød:
  • 400 g hvedemel
  • 200 g ølandshvedemel
  • 5 dl koldt vand
  • 2 tsk salt
  • gær på str. med en ært
  • Rapsolie til smørelse i gryden
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, hvedemel og ølandshvedemel, rør med en grydeske, bare til alt melet er vådt. Læg dejen i en skål med et fugtigt viskestykke over og lad hæve ved stuetemperatur i 12 timer.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og fold dejen 2-3 gange ind over sig selv til en kulge, uden at ødelægge luftboblerne i dejen. Hæld dejen tilbage i en ren skål smurt med olie med et fugtigt viskestykker over i 2 timer.
Sæt en gryde i oven og tænd oven på 250 grader. Når det hele er opvarmet, tages gryden ud og smøres med lidt olie og drysse lidt mel, dejen hældes forsigtigt over i gryden.
Sæt låg på gryden og sæt i oven i 30 min, så tages låget af og der skrues ned på 230 grader og bages vidre i ca. 10-15 min.
Tag brødet ud af oven og hæld det forsigtigt ud af gryden på en rist, lad det køle af i 30 min. inden brødet skæres ud.

1 kommentar:

  1. Brugte du fuldkorns ølandsmel eller sigtet ølandsmel?

    Mvh/Torsten

    SvarSlet